mandag den 28. marts 2011

Pyntesyge ...

På nettet faldt jeg over disse fuldstændig fantastiske engelske brochurer, kort og billeder. Det er kopier af originalt materiale fra bl.a. museer og gamle arkiver. Her har jeg lavet en collage i en ramme fra IKEA, og en brochure over græsslåmaskiner er blevet foldet ud og sat i en gammel guldramme.




Foreløbig får det store billede hæderspladsen i væksthuset, men når det bliver efterår kommer det ind i stuen. Det er lige noget for en havetosse og jeg er vild med det.

Jeg har fundet disse replika (som de hedder) hos Downtown Sjolte, og de har mange andre temaer, bl.a. noget om viktoriansk husførelse og en masse materiale om Titanic og dets forlis.

torsdag den 24. marts 2011

Jeg kunne ikke styre mig ....

Jeg blev liiige nødt til at sætte bare et lille bord og et par stole ind i væksthuset i dag, når det nu endelig er blevet færdigt :)


Vi mangler stadigvæk at fuge gulvet færdigt og male væggene, samt lave strøm osv. osv. For ikke at tale om alle de ruder der skal vaskes af. Det var fantastisk at være derinde i dag i det stormvejr, og så kun i en bluse med stropper..

Man skal ikke fotografere glashuse i solskinsvejr :)

Vi er så småt begyndt at lægge marksten.




Så forsvandt solen fra haven og det er lidt nemmere at se.















tirsdag den 22. marts 2011

Flettede bedkanter

Sidste år fik vi lavet en del stativer af jern og rionet (mere herom følger) og af stumperne fandt jeg på at lave nogle bedkanter


Når man først har klippet rionettet til med en boltsaks og pilen i den rette længde, tager det kun ca. 10 minutter at flette det.

Så er der klar til fletning

Kanterne er meget nemme at stikke ned i jorden, hvor man ønsker det, og de rådner ikke. Når pilen er tør og kedelig er det bare at fjerne det og flette noget nyt.

Disse er fra sidste år og blev ikke taget ind for vinteren, men kan sagtens holde mindst et år endnu.

Der er nok at tage af. Bundterne til højre er fra dette års høst.

I morgen eller senest på torsdag håber jeg at vende tilbage med billeder af det færdige væksthus. Han kommer nemlig i morgen og monterer glassene. JUBIIIIII.....

onsdag den 16. marts 2011

En slags vand i haven!

For at løse problemet med opsamling af regnvand fra væksthuset pusler vi lidt med tanken om at bygge et bassin af lecablokke i hele væksthusets bredde. Herfra skal der så løbe vand fra 2 nedløbsrør ned i bassinet. Bassinet skal pudses og evt. males, så det falder ind i soklens udseende, men ikke være lige så højt. Bredden bliver enten 70 eller 90 cm, afhængig af hvilken størrelse lecablokke vi vælger (hvis det skal være lecablokkke).

Jeg tror dette vandspejl kunne være rigtig smukt, samtidig med at det løser et praktisk problem.

Det skal placeres på denne gavl
I Havedrømme I af Claus Dalby har jeg - på side 10 - læst at Anne Just har lavet nogle støbte havebassiner, og der er også et fint billede af ét på side 11. Det lyder som om det er meget nemt at lave, og at man ikke engang skal grave ud til det, men blot lægge blokkene ovenpå jorden.

Her har jeg affotograferet billedet fra bogen.
Det lyder næsten for godt til at være sandt, men vi kan ikke rigtigt komme videre i planlægningen nu. Derfor vil jeg høre om der er nogen, der selv har lavet sådan et bassin eller kender nogen der har gjort det? Jeg ville meget gerne høre om andres erfaringer hermed.

Synes I at idéen er helt hen i skoven eller vil det blive rasende flot? :) 


mandag den 14. marts 2011

Et sørgeligt syn

Jeg har netop pakket de dahliaknolde ud, som jeg valgte at gemme fra sidste år.

Det var godt nok et sørgeligt syn



Mugne, bløde og smattede var de allesammen. Måske kan jeg redde en enkelt, som ikke var helt blød, men jeg har ikke de store forhåbninger.

Især vil jeg savne denne:



Jeg havde ellers håbet på at jeg slap for at investere i dahlia i år, men nu er der vist ingen vej udenom. ØV!

søndag den 13. marts 2011

Så nåede vi så langt

Rom blev ikke bygget på én dag - ej heller vores væksthus.

Da jeg vågnede i morges og hørte regnen tromme på vinduerne tænkte jeg at der nok ikke ville blive arbejdet på væksthuset i dag, men nixen bixen; kl. 9.00 ankom tømreren som aftalt og jeg var glad. Heldigvis blev det jo bedre vejr op ad dagen.

Det viser sig nu at konsulenten fra Pavillon Danmark har glemt at bestille glas til 4 fag, og derfor ville tømreren ikke begynde at montere glas i dag. Fornuftigt nok, må jeg indrømme. Vi havde selv talt om at det nok ville være smart at få lukket væksthuset på én gang, af hensyn til eventuelle vindstød, der måske ville få huset til at "løfte" sig, med smadrede glas til følge.

Der er vist omkring 1 uges leveringstid på de manglende glas, så kryds fingre for at det hele bliver færdigt i næste weekend.

Men huset er helt klar til montering af glas, og ser nu sådan ud:


PS: Nette, pas på når du falder ned af stolen :))

lørdag den 12. marts 2011

NU sker det!

Endelig blev vejret hæderligt, og kl. 08.30 i dag ankom håndværkeren og gik i gang med at sætte vores væksthus op.

Her er bundstykkerne lagt løst på. Som I kan se, er der gjort plads til at der kan sættes en dør i fra stuen på et senere tidspunkt.

Da han tog hjem i dag, så der sådan ud:



I morgen sætter han tag, cresting og vinduer på, og så er det spændende at se hvor mange glas han når at montere. Vi har valgt sikkerhedsglas, og det betyder at det er hele glas, der kommer i, dvs. der bliver ingen overlapninger i glasset.

For udluftningens skyld har vi valgt 4 vinduer i taget med automatiske vinduesoplukkere og 2 lamelvinduer i siderne. Selvom der på den måde bliver god mulighed for at lufte ud, forventer jeg at der kan blive meget varmt derinde, og derfor skal vi også have skyggegardiner. Hvis vi skulle have købt gardinerne fra drivhusfirmaet ville det koste 4.000 kr., men da de har sådan en underlig gullig farve bliver det formentlig en model fra IKEA. Det giver lige lidt mulighed for at købe nogle dejlige planter :)

Vi har endnu kun et pænt stort oliventræ, men jeg har planer om både appelsiner, citroner, figner, myrter, flere oliventræer og så masser, masser, masser af blomster, og hvad der ellers lokker i havecentret.

Skønt bliver det også at få ryddet op i haven. Jeg vil lægge marksten omkring hele væksthuset og så skal der ellers buksbom i krukker. Det bliver SÅ pænt, tror jeg.

Men mere herom senere. Ha' en god lørdag aften.

fredag den 11. marts 2011

Claus Dalby i Bilka!

Så er det ved at være tid!

Jeg fik i dag nyhedsbrev fra Bilka, der jo som bekendt har indgået samarbejde med Claus Dalby om at få shinet op i deres havecentre.
I kan læse mere HER

tirsdag den 8. marts 2011

Billige buksbom

Netto har i øjeblikket buksbom til 30 kr., så hvad er mere nærliggende end at spendere en gevinst i Kræftens Bekæmpelses Julelotteri på nye planter?

De er pænt store - ca. 45 cm incl. potte.

Jeg havde gerne set at der var et par nuller mere på checken - så skulle der powershoppes på planteskolen! Men da jeg ikke plejer at vinde noget som helst, er en check på 200 kr. ikke så værst endda.

søndag den 6. marts 2011

Havemesse

I går var jeg på havemessen i Malmö. Jeg kunne godt have brugt noget mere tid, for jeg kan se på de billeder andre bloggere har lagt ud, at jeg ikke har set det hele.





Vi var der i knap 3 timer, og så havde vi set det vi skulle!!

Øh nej ... ikke rigtigt, men vi havde på forhånd indgået en deal om at slå to fluer med ét smæk. Han tog med på havemesse og så skulle vi bagefter ud i den skånske natur og kigge på ørne. Der fik vi så desværre ikke set det vi skulle, for ørnene gemte sig!

Jeg nåede at købe et par poser frø, nogle pelargoniestiklinger samt nogle haveblade, så helt forgæves var det bestemt ikke. Jeg talte med Annika fra Naturliga Ting, og lovede at komme til blogtræffet kl. 14, men så langt kunne jeg ikke strække besøget.

Vi havde dog en dejlig dag i det skånske, og nåede på et lille loppis i Skanör samt i Fiskehuset. Vejret var lige så forrygende godt som i Danmark.

fredag den 4. marts 2011

Loppis i Skåne

I morgen lørdag tager jeg til Trädgårdsmässa i Malmö, og kunne godt tænke mig at kombinere besøget med at tage på loppis. Er der nogen der kender et eller flere gode steder i nærheden af Malmö?

Jeg har været på loppis i Skåne før, men det var ret tilfældigt at jeg stødte ind i et, så det vil jo gøre det nemmere hvis jeg ved på forhånd hvor vi skal køre hen.

I må meget gerne skrive til mig selvom det bliver lørdag. Jeg kan tjekke bloggen på min mands IPhone.

torsdag den 3. marts 2011

I stedet for kage!

Jeg har her til morgen læst i Børsen at EU ventes at godkende sødemidlet steviosid, og at forskere vurderer at det vil få stor betydning for folkesundheden.

"Steviosid er udvundet af planten Stevia rebaudiana, som mange danskere allerede dyrker som prydplante i haven. Med et kalorieindhold på nul og en sødeevne der er 400 gange større end sukker, kan steviol glycosider erstatte sukker, sødestoffer og syntetiske fødemidler." skriver de videre.

Billederne er lånt fra nettet

Jeg må hurtigst muligt få fat i sådan en plante. Tænk hvis man - når sukkertrangen melder sig - kan gå ud i haven, plukke et blad og gnaske løs :) Det ville da være skønt.

onsdag den 2. marts 2011

Jamen dog – en award!

Jeg har fået en award af H(e)aven, som i sin begrundelse skrev:

”Lene har oprettet sin blog i februar dette år og allerede nu skrevet mange interessante indlæg bl.a. om opbygningen af sit eget væksthus og formning af små piletræer. Lenes blog oser af havepassionen og jeg glæder mig til at følge flere interessante og inspirerende indlæg fra hendes side.”

Tak til Susanne for de pæne ord og jeg sender meget gerne stafetten videre.
Her er reglerne:

  • Awarden gives til 3-5 bloggere, som har under 100 faste læsere.
  • Du fortæller bloggeren via bloggens kommentarfelt, at du har udvalgt hende/ham som modtager af awarden.
  • Du linker til den du har fået awarden af, samt til de 3-5 blogs, som du har udvalgt.


Min blogliste er alenlang, men alligevel er det svært at udvælge 3-5 blogs som skal have en award – jeg synes at rigtig mange fortjener den.

Hårdt presset har jeg besluttet mig for følgende blogs:

Den frodige have, fordi hun som ny blogger allerede har fanget mig med sine skønne billeder og gode og informative tekster. En meget inspirerende blog, som jeg glæder mig til fortsat at følge.

Nettes lille have, fordi hun har et skønt sprog når hun skriver om sin ”lille” have på knap og nap 200 kvadratkilometer. Undskyld Nette, jeg kunne ikke lade være med at drille dig :) Og så har hun det yndigste tehus, som jeg gerne vil se mere til. Nette var én af de første til at byde mig velkommen i blogland - tak for det.

Hagefryd, som er en helt ny norsk haveblog. Hendes blog er meget æstetisk og hun er også optændt af den hellige "haveild", som brænder hos alle os havebloggere. Jeg glæder mig til at følge hendes blog og læse mere om opbygningen af haven.

Haveplanter, som også er en forholdsvis ny haveblog. Hun har mange skønne billeder, bl.a. fra sit drivhus, og jeg håber at der kommer endnu flere. Meget inspirerende blog, som jeg vil følge tæt. Og sikke nogle skønne høns hun har!

Lavendelkrogen, som er endnu en ny haveblog med dejlige billeder, og selvom Dorthe Christina kalder sin blog for Lavendelkrogen skal man ikke lade sig narre. Det er tydeligt at hun er glad for blomster i det hele taget. Denne inspirerende blog vil jeg også glæde mig til at følge.

Disse er de fem blogs jeg har valgt. Det har som sagt været meget svært fordi der findes så mange skønne og inspirerende blogs i det - for mig - nye og spændende univers. Hvor er det skønt at kunne dele haveglæden og -passionen med andre.