tirsdag den 4. oktober 2011

Et bevis på at jeg SKAL huske at deadheade!

Veronicastrum virginicum
Jeg fik først klippet blomsterstænglerne af, da de var HELT færdige, men alligevel har de nået at sætte fine nye skud.


Hele vejen ned af stænglen er der i bladhjørnerne ansats til nye blomster, så ligegyldigt hvor langt ned jeg klipper dem, vil det efter kort tid se sådan ud. Selvom de ikke bliver lige så store som første gang ser det da helt hæderligt ud :)

På dansk hedder planten virginsk ærenpris, og på 2. år når den sin fulde højde på ca. 120 cm, og jeg har læst mig til, at hvis man beskærer den tidligt begrænses plantens højde.

En staude der absolut kan anbefales.