VÆKSTHUSET

Vi havde i mange år talt om hvor skønt det kunne være med et orangeri, og endelig i sommeren 2010 tog vi en beslutning og bestilte kataloger fra diverse drivhusfirmaer. Ret hurtigt besluttede vi os for Pavillon Danmark, og startede derfor med at køre til Middelfart for at se nogle af modellerne der.

Vi havde egentlig tænkt os et lidt mindre "hus" end det, det endte med, men da vi så "vores" model på 20,4 m2 måtte det være det.


Efter lidt skriveri frem og tilbage og et møde med kommunen, kunne vi endelig i slutningen af august bestille orangeriet, som vi nu har valgt at kalde et væksthus. Huset ville blive leveret i slutningen af november, og vi regnede med at det kunne nå at blive færdigt inden det blev rigtig vinter!

Den 23. september 2010 blev der gravet ud til fundament

Så har muren nået den rigtige højde
For at gøre en lang historie kort, havde vi så mange problemer med en uduelig murer, at muren ikke nåede at blive færdig inden sneen kom. Væksthuset blev leveret den 19. november i vores indkørsel og så kunne vi ellers gå og kigge på det hele vinteren.

Den 12. marts 2011 kom den håndværker, der skulle sætte væksthuset op

Endelig kom han i gang

Så langt nåede han den første dag

Dagen efter, den 13. marts var han nået så langt
Så var der igen ventetid, da der var blevet bestilt nogle forkerte glas til 5 af fagene, men endelig den 24. marts kom han igen og kunne sætte alle glassene i.

Nu med glas
Næppe var han gået, før jeg MÅTTE sætte havemøbler ind og bare indrette en smule. Jeg kunne simpelthen ikke vente.

Endelig - efter mange trængsler - kunne vi tage vores nye væksthus i brug


Den skønne gulvbelægning er brugte mursten, der er købt hos Gamle Mursten i Svendborg. Det giver lige lidt ekstra, når man får foræret patinaen fra starten, og vi er SÅ glade for dem.


Bag væksthuset

På siden af væksthuset

Ud mod haven. Bedet er siden blevet udvidet - og bliver det sikkert igen.