onsdag den 14. november 2012

Nu kan vinteren snart komme an .....

.. men den behøver ikke!

Jeg er endelig ved at være færdig med at gøre haven vinterklar. Jeg har i år valgt at klippe alle mine stauder ned allerede nu. Jeg hører ikke til dem, der synes det er pænt med rimfrost på brune, slatne staudetoppe, så nu er det gjort.



Jeg takker for det milde vejr, så jeg også kan nå at lægge løg og plante de sidste stauder.

For at kompensere for den varmende effekt af staudetoppene vil jeg smide alle de visne blade, som en varm dyne, over stauderne. Jeg håber det går - og så håber jeg i øvrigt at vi får en mild vinter - for en gangs skyld.

De to bede i græsplænen skal "ommøbleres" til foråret. Derfor har jeg sat skilte ved alle stauderne, for belært af erfaring kan jeg garanteret ikke huske hvad der er hvad til foråret.

Her er et billede, næsten fra samme vinkel, i starten af juli

En anden fordel ved at klippe stauderne ned nu fik jeg også øje på:

Dræbersnegleæg, som nu er kvast mellem fingrene.
Så er der da dem mindre til næste år!