Her er bundstykkerne lagt løst på. Som I kan se, er der gjort plads til at der kan sættes en dør i fra stuen på et senere tidspunkt. |
Da han tog hjem i dag, så der sådan ud:
I morgen sætter han tag, cresting og vinduer på, og så er det spændende at se hvor mange glas han når at montere. Vi har valgt sikkerhedsglas, og det betyder at det er hele glas, der kommer i, dvs. der bliver ingen overlapninger i glasset.
For udluftningens skyld har vi valgt 4 vinduer i taget med automatiske vinduesoplukkere og 2 lamelvinduer i siderne. Selvom der på den måde bliver god mulighed for at lufte ud, forventer jeg at der kan blive meget varmt derinde, og derfor skal vi også have skyggegardiner. Hvis vi skulle have købt gardinerne fra drivhusfirmaet ville det koste 4.000 kr., men da de har sådan en underlig gullig farve bliver det formentlig en model fra IKEA. Det giver lige lidt mulighed for at købe nogle dejlige planter :)
Vi har endnu kun et pænt stort oliventræ, men jeg har planer om både appelsiner, citroner, figner, myrter, flere oliventræer og så masser, masser, masser af blomster, og hvad der ellers lokker i havecentret.
Skønt bliver det også at få ryddet op i haven. Jeg vil lægge marksten omkring hele væksthuset og så skal der ellers buksbom i krukker. Det bliver SÅ pænt, tror jeg.
Men mere herom senere. Ha' en god lørdag aften.
Hvor ser det spændende ud :-)
SvarSletSyntes det er et godt valg med de sikkerhedsglas. Jeg er meget glad for, at vi ikke har overlapninger af glas i vores drivhus.
Glæder mig til at se mere.
Hilsen Vivik
Man kan allerede se det for sig hvordan det bliver når det står færdigt - hvor er du heldig - jeg er misundelig på den gode måde. Længere ude i fremtiden kunne jeg også godt tænke mig et gedigent væksthus/drivhus - jeg øver mig lidt med mit lille silvan-drivhus.
SvarSletJeg glæder mig til at følge byggeprojektet hos dig og blive inspireret til mine drivhusdrømme.
hilsen fra Berit
Jeg er simpelthen også så lykkelig for at vi langt om længe får sådan et stort væksthus. Jeg ved snart ikke hvor mange år jeg har drømt og været misundelig på andre - naturligvis på den gode måde:)
SvarSletTil gengæld må jeg så leve med at vores ene badeværelse ligner noget der er løgn. Man kan ikke få det hele. Jeg tror nemlig på at jeg får meget glæde af væksthuset - der kommer jeg til at leve mit halve liv.
Ihh det bliver jo helt fantastisk, glæder mig til at følge projektet. Vi bor nærmest kun i vores havestue i en stor del af året, det er kun i de koldeste måneder vi ikke er der, så du kan godt glæde dig.
SvarSletforsat go week-end
Hvor bliver det dog dejligt. Jeg kan godt forstå din glæde - og sikke et lækkert gulv, I har lagt. Der går 3-4 måneder, før vores lille orangeri kommer - og jeg har allerede en stor, blomstrende kamelia - nyindkøbt - stående i stuen... Mon ikke han kan arbejde både hurtigt og længe i morgen, så I bliver færdige?
SvarSletJeg er bare grøn af misundelse ;-) Men også oprigtig glad på dine vegne.
SvarSletHilsen Ina
Det tegner rigtigt godt! Jeg glæder mig til at se udviklingen. Bare han nu husker al værktøjet i morgen! :-) hehehehehehehe
SvarSletKære Lene
SvarSletDet ser bare fantastisk ud, og jeg kan godt forstå, at du glæder dig. Jeg sidder allerede og drømmer på dine vegne og har næsten indrettet det for dig ;-). Jeg har selv et ganske almindelig drivhus af ældre dato, der stod her, da vi flyttede ind. Det fungerer fint, men er bare alt for småt, så jeg drømmer om noget større engang i fremtiden.
Ikea-løsningen mht. skyggegardiner kan varmt anbefales. Jeg købte de billige hvide, som er så tynde, at de slipper masser af lys ind, men fint tager den skarpe sol. Du kan se gardinerne i drivhuset på min blog (i højre billedkolonne).
Pøj pøj med det videre projekt i morgen. Måske er vi så heldige at se billeder igen?
Mange hilsner fra
Dorthe Christina
Hvor må det være spændende at komme igang igen idag - jeg glæder mig til at se flere billeder til aften :-)
SvarSletDet er jo nærmest et lille drivhuseventyr du få.
SvarSletJeg er rigtig rigtig misundelig, som bekendt har jeg for tiden kun et drivhus af gaffatape. Jeg er sikker på det er det bedste I nogensinde har købt til jer selv og huset, man tænker hvordan kunne vi overhovedet leve før.
Er det haveklinker som gulv ?
Velkommen til en mediterransk havesæson på 9 måneder.
Henrik
Henrik. Jeg føler det også som et eventyr, og med det klima vi lever i bliver det pragtfuldt at kunne forlænge sæsonen et par måneder i hver ende.
SvarSletGulvet er gamle mursten fra www.gamlemursten.dk.
Firmaet ligger i Svendborg, og de har bare SÅ mange lækre mursten. Vi har valgt en gulligcremeagtig farve, som har et rigtig flot farvespil.
Hej Lene.
SvarSletTjo jeg har faktisk en Bilka kun 25 km væk, men hver gang jeg er i Bilkas havecenter får jeg altid rigtig ondt i baglommen, og der er stadig frost i jorden. Men jeg kunne jo køre forbi og kigge lidt på afstand.
Jeg gemmer lige den adresse i mine private links
Henrik