lørdag den 8. oktober 2011

Overvintring af verbena bonariensis

Jeg ved at der til foråret helt automatisk vil komme en masse kæmpeverbena i min have, da de selvsår sig meget villigt. Men jeg kunne nu alligevel godt tænke mig at prøve at overvintre nogle af planterne, så de kan komme tidligere i gang.


Vi er lige ved at være færdige med 2 store højbede til køkkenhaven, og jeg overvejer at klippe verbenaerne ned, plante dem i én af kasserne og så dække med et godt lag halm. Mon det kan holde frosten væk?

Jeg har tidligere prøvet at sætte dem tæt i en styroporkasse og så opbevare dem i drivhuset, men det var ikke nogen succes!

Er der nogle der har erfaring med overvintring af kæmpeverbena?