mandag den 23. januar 2012

Genbrug af hyacinter

I de sidste år har jeg overvejet at gemme løgene fra de mange hyacinter jeg har frådset i, men det er aldrig blevet til noget. Jeg har nok tænkt at de alligevel ikke ville blive til noget særligt.

Nu har jeg læst i en af Camilla Plum's bøger at hun altid gemmer sine hyacintløg og sætter dem i haven efter endt blomstring. Hun kan netop så godt lide det lidt vilde udtryk de får, med de ranglede stængler, og ikke så mange blomster som ved den første blomstring.


Jeg har før oplevet at der har været 2 stængler i hyacinterne, men aldrig 3 som på billedet herover. Den - og de andre - skal være velkommen til at se sådan ud i min have til næste år.

Because I'm worth it!