lørdag den 3. marts 2012

Vild med hvid

Jeg har ikke mange hvide blomster i min have, men nu er det åbenbart tiden!

Helt ubevidst (eller er det mon det?) får jeg købt/byttet frø til hvide stauder og i dag købte jeg en Clematis Pixie, der er cremehvid.

Den bliver kun ca. 1 meter høj og blomstrer i april-maj
Den skal nok plantes op ad mit nye kastaniehegn fra Bilka. Hegnet skal sættes op for enden af køkkenhaven mod "kompostpladsen".


Selv indendørs har det hvide overtaget her i foråret

Den øverst til venstre er en ornithogalum balansae, også kaldet fuglemælk eller Star of Bethlehem.

Jeg har en masse franske marmeladeglas som er fantastiske til forårets løgvækster. Jeg kan godt li' at man kan se jord og rødder.

I et tidligere indlæg har jeg skrevet om mit citrontræ, som ikke har overlevet vinteren i væksthuset. Jeg må hellere sige tilsyneladende ikke!. Det ser sådan ud nu,


men når man "kratter" lidt i stammen er der grønt indenunder. Jeg krydser fingre for at det skyder igen efter en kraftig beskæring.


PS: Ser lige at dette er indlæg nr. 100.