Det bliver ikke mere frostvejr i dette forår - vel?

Hele udekøkkenet er fyldt op med både stauder og sommerblomster, der står til afhærdning, og nu er tålmodigheden altså ved at være opbrugt.

Der skal jo også laves mad :)

Der står også planter på gulvet, og på et bord står der endnu 3 bakker. Jeg syntes ellers jeg havde begrænset mig i år, men alligevel fylder det en del. Her må skrues, må der!

Hvornår kan man mon plante disse ud i bede og krukker? Er der nogle der er begyndt?

Det kan da vel ikke blive frostvejr mere - vel?

Af med dynen!

Og det er ikke min dyne, jeg taler om, selvom det forhåbentlig snart bliver aktuelt!

Nej, det er dynen på min Lavatera, det drejer sig om. Tre år i træk er det lykkedes mig at slå en eller flere ihjel, fordi jeg "glemte" at vinterdække. I efteråret besluttede jeg at det skulle være løgn, så den ene jeg har, blev dækket efter alle kunstens regler. Først fiberdug, så en masse visne blade, og til sidst en fletkuppel til at holde på bladene. Kuplen satte jeg fast med pløkker, så den ikke blæste væk.

I dag måtte jeg kigge, og se så lige her:

Den har overlevet! Nu er den blevet soigneret og klippet lidt, men til aften dækker jeg den til igen, dog kun med fiberdug. Det ville jo være ærgerligt hvis den frost, de har varslet i weekenden, ødelægger de fine, små skud.

Øvelse gør mester!

Jeg vil gerne være rigtig god til at tage billeder i "jordhøjde", så jeg har øvet mig lidt i dag.

"Nyd" billedet af mine erantis, for det er ikke hver dag I får gule blomster at se her på min blog - jeg tror faktisk det er første gang.

Måske et dumt spørgsmål, men plejer de at have disse rødlige aftegninger?

Så blev det gjort!

Hvor er det skønt at have overstået én af hadeopgaverne. I søndags fik vi vasket og støvsuget i væksthuset, og vinduerne blev pudset både ind- og udvendigt. Der blev samtidig ryddet op, så nu kan foråret bare komme an - vi er parate!

Der blev sat lidt hornvioler og perlehyacinter derud, men det store rykind af blomster må nok hellere vente lidt endnu.

Min Pixie har nu store knopper til trods for at jeg ikke har gjort noget særligt for at beskytte den gennem vinteren. Den har stået i væksthuset uden at være dækket af fiberdug eller andet - og jubii, den har overlevet! Kan efter sigende ikke tåle frost, men det er måske fordi den har stået tæt på muren, og den så har "suget" den lillebitte smule varme, der har været. Nu er den vandet op, og så venter jeg bare på det yndigste blomsterflor, og den skønneste duft.



Værre er det med mine dahlia - igen, igen. De er nu for tredje år rådnet for mig - et sørgeligt syn. Men som den ukuelige optimist jeg er, prøver jeg igen og igen! Jeg må nok sande at jeg må finde mig et dahliahotel til efteråret, for jeg måtte smide en meget stor knold af Stolze von Berlin ud - HULK!

Det store oliventræ har fået en stor underskål og er blevet vandet godt igennem også. Det skal ud på terrassen, når vejret bliver til det - engang :).

Skåne, Halland og Blekinge

... tager vi da gerne retur - og måske kan vi få Öland med!

Her op til påske har vi tilbragt 3 dejlige dage i Sverige med den fantastiske natur. Vi burde nok have ventet en måneds tid til alt var grønt, men det barske kan nu også have sin charme. Der var ikke så meget at kigge ned efter, men min fugletossede mand kigger jo også kun op, så han var glad. Desværre så vi ingen traner, skønt "nogle" påstod at de var der!

Vi havde 2 overnatninger i Kalmar, og første dag tog vi til den sydlige del af Öland. Her er landskabet, i hvert fald på denne årstid, meget barsk. I én af min mands fuglebøger står der: Langstrakte Öland er et af Nordens mest specielle områder. Især den flade sydlige del - alvaret - minder med sine gamle stengærder og lave bevoksning mest af alt om Centralasiens stepper. Jeg har aldrig været i Centralasien, men nu ved jeg hvordan der ser ud!

De har så utroligt mange sten i Sverige, og for en sten"narkoman" er der så mange dejlige stengærder, både på fastlandet og på Öland. Min mand mener det vil se fjollet ud (stilforvirring) med et stengærde i vores have, men man har da lov at drømme - og jeg har planer, som jeg ikke har indviet ham i endnu :).









Dagen efter tog vi så Ölands nordlige ende. Öland er 137 km lang, så det er nogle forholdsvis lange strækninger, men solen skinnede fra en skyfri himmel, så det var en fornøjelse.

Vi fik gået nogle lange ture, og fandt en dejlig plet med læ, og ærgrede os over at vi ikke havde taget madpakke med. Men ellers var det  hundehamrende koldt, så vi fik også leget "japanske turister".

Den sidste overnatning tog vi i Kristianstad, hvor vi bl.a. besøgte Vattenriket - et meget spændende sted, men igen; meget flottere når det er grønt.

Der er helt sikkert basis for en sommertur - og især Öland vil jeg gerne opleve igen.

OG SÅ IKKE ET ORD OM FORÅR!

Nu gider jeg snart ikke mere!

Nu er min landsdel også blevet sneramt- var ellers gået fri længe. Bevares, det har været koldt, men i går skinnede solen næsten hele dagen, og der var omkring 30 grader i væksthuset! ØV - hvor er jeg sur! Og jeg  skulle have taget forårsbilleder til HAVEFOLKET!

Der er dog lidt mere grøde i luften indendørs. Jeg købte for en måned siden en ægte laurbær, som står på et bord ved terrassedøren. Det bekommer den vel, for den gror som besat med disse dejlige, lysegrønne blade.

Måske man skulle overveje flæskesteg med hele svineriet. Vejret er i hvert fald til det.







Jeg glæder mig til at se denne lille fyr igen

Har I nogensinde set en løve med blomst bag øret? :)

Bamser på bordet

I lørdags var vi til 50 års fødselsdag, og ved hver kuvert stod der en lille mosbamse med navneskilt på.

Det har været et stort arbejde for fødselaren og hendes mand, men jeg synes de er så søde. Der var ikke mange, der lod disse bordkort stå, da festen var slut.

Jeg har selv lavet masser af mosbamser, bare i større målestok, men aldrig sådan nogle små fyre som disse!

Staudesåning og zinkbakker

Så er jeg også i fuld gang med at så stauder.

Man bliver jo påvirket af al den snak om staudesåning, og hvem vil ikke gerne spare penge til dyre planter? Jeg har prøvet at begrænse mig - ikke i sorter - men i antal. Jeg har ikke sået ret mange af hver, for der skal jo også prikles, omplantes og udplantes.

Forrige år såede jeg bl.a. hvid anisisop (agastache). Jeg havde fået frø af Berit fra Irishaven, og hold da op, hvor de spirede. Da jeg havde priklet 105 småplanter ud, stoppede jeg og smed resten ud. Selv om jeg forærede en masse væk og naturligvis plantede en del i min egen have, har jeg stadigvæk nogle eksemplarer tilbage i børnehaven. Så derfor har jeg modereret såningen i år.

Jeg undskylder kvaliteten af billedet til højre. Min computer har været tæt på at brænde sammen, men nu er den ordnet (kryds fingre!). Der er dog sket noget meget mystisk i Picasa, idet rigtigt mange (ja næsten alle) af mine billeder har ændret format, og der ligger en masse små billeder rundt omkring. Det er mine billeder der er blevet MEGET små.

Er der nogen af jer, der har oplevet noget lignende? Så hører jeg gerne om det.

I julegave fik jeg et stort ønske opfyldt - nemlig smalle zinkbakker til vindueskarmene i væksthuset.

Zinkbakkerne er fra zinkbakken.dk, og jeg skal helt sikkert have flere. De er af en rigtig god kvalitet, og når såning og prikling er slut, skal de bruges som "underskåle" til pelargonier og andre dejlige planter.
Der medfølger, som I kan se på billedet, undervandingsmåtter.

Vinterdage

Da jeg havde givet fuglene mad i dag, ville jeg tage et billede af de smukke isblomster på vinduerne i udekøkkenet, men se nu lige her

 

Den er fløjet ind i udekøkkenet og har ikke kunnet komme ud igen, selvom der er meget åbent - den lille stakkel!

Jeg har før oplevet at småfuglene er fløjet derind, men de har altid fundet vej ud igen. Denne her har så opgivet ævred, sikkert på grund af kulden. Jeg må finde på en løsning, så de bliver skræmt væk. Måske kan man hænge noget op, der glimter - forslag modtages gerne!


Her er lidt hyggeligere billeder fra dagens gåtur.

 

Advarsel - reklame!

For knap en måned siden blev jeg kontaktet af Fiskars. De ville høre om jeg havde lyst til at prøve ét af deres snerydningsværktøjer - og det sagde jeg ja tak til.

Jeg valgte en sneslæde, men inden jeg fik den leveret var sneen væk igen. Der kom senere en smule mere sne, men ikke nok til at den kunne bevise sit værd.

Til gengæld kom sneen så væltende i aftes og i nat, og her til morgen kom sneslæden i brug for alvor.

Den er stor som et hus, men jeg skal love for at den kan tage fat. I den bløde, lette sne der ligger nu, gik det som en leg at skrabe hele vores del af vejen - og  den er lang!

Til de små stier ud til fuglehuset og brændeskuret er den lille model stadig bedst - og mere handy.


Men til store snemængder er sneslæden rigtig god, og du kan gå oprejst, mens du skovler!