søndag den 6. februar 2011

Havearbejde – endelig

Et par timer både lørdag og søndag er gået med at fjerne gamle blade, der lå som en kompakt ”kage” i bedene. Jeg har skrabet lidt i jorden og fundet guld i form af både erantis og vintergækker. Også juleroser og akelejer er i fuld sving.
Helleborus Niger - tror jeg nok!
Det er en nydelse at komme i gang igen derude. Så føler man for alvor at man lever.

Desværre kan jeg stadig mærke noget til mine tennisalbuer – trods både akupunktur og fysioterapi. Kan ikke rigtig finde ud af om jeg bør gå til fysioterapeuten igen (det gør jeg jo nok), men jeg vil ærligt talt hellere bruge pengene på nye planter.

Vi fik også fjernet bobleplast, tæpper og presenninger fra væksthussoklen.
Se venligst bort fra rodet - sådan er det jo, når man bygger.

Nu kan håndværkeren godt komme og sætte huset op. Han har lovet at komme i slutningen af næste uge, hvis det forholdsvis milde vejr holder. Kryds fingre for at det endelig lykkes!