tirsdag den 24. januar 2012

Jeg havde nær glemt ...

... at bloggen har haft fødselsdag - 1 år.

Da først tanken om at lave en blog modnedes, kunne det slet ikke gå hurtigt nok med at komme i gang, og den 21. januar 2011 udgav jeg det første af foreløbig 94 indlæg.

Det har været et spændende år, og skønt at lære så mange havetosser at kende, både her på bloggen og IRL, og at finde ud af hvor mange der deler denne - for mig - altopslugende interesse. Det er også fantastisk at opleve den imødekommenhed og hjælpsomhed der er i haveblogverdenen.

30016 gange har en side været vist, og rigtig mange dejlige kommentarer har fundet vej til mig.

Jeg tror jeg snupper 1 år mere :)