onsdag den 15. juli 2015

Jeg er altså ikke meget for det!

Nedklipning af stauder er noget jeg virkelig skal tage mig sammen til at få gjort. Jeg ved godt, at jeg bare kan lade være, og lige nu står fx både lodden løvefod og storkenæb stadigvæk og ser skønne ud - lige bortset fra at de er blevet lidt langbenede og er væltet en smule.



Jeg ved også godt, at hvis jeg ikke får det gjort vil jeg fortryde det når de er helt færdige og kedelige at se på, og så kan de måske ikke nå at komme med en lille genblomstring senere på sommeren. Og måske er det lige i overkanten med alle de lodden løvefod - men jeg er bare så vild med dem. Er nogen mon i tvivl om det? Disse er kun halvdelen - der er flere rundt omkring i haven :).



Uh, det gør ondt - men hvad venter jeg på - sæt i gang!

18 kommentarer:

  1. Hej Lene

    Du har nok hørt tidligere, at for meget og for lidt fordærver alting :-)
    Ja, det er nok lige i overkanten, men jeg forstår til fulde din begejstring for denne skønne og nemme plante.

    Da jeg i formiddags var ude og give mine krukker kunstigt åndedræt med haveslangen, faldt mit blik på flere af mine storkenæb, som stadigt blomstrer flittigt, men som har kastet sig rundt, fordi de er blevet alt for lange. Jeg har også svært ved det med saksen, når der stadigt er masser af blomster i planterne. Og hvert år siger jeg: "NÆSTE år så....." :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Nette, jeg måtte jo hellere selv sige det, men den løvefod har spredt sig helt vildt. Har kun selv plantet et par stykker. Tror nok jeg skal i gang med spaden til efteråret, så jeg kan få lidt has på den :)

      Slet
  2. Hej Lene.Jeg forstår dig godt....................mine lodden løvefod hænger også ud over det hele.
    Men elsker også farven.Har dog klippet en del af mine storkenæb.Og der er allerede nyt friskt løv.
    Men kan anbefale Rose Clair den blomstre lige til frosten kommer........................og den holder sig pænt oppe.
    Må jeg spørge hvorfor noget af teksten går ned langs billederne .Det er meget svært at læse.
    God aften knus Jette

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Jette,
      Jeg mener faktisk at storkenæbbene på billedet er Rose Clair, så måske skal jeg bare lade dem være.
      Teksten går ikke ned langs siderne hos mig - det var da underligt at den gør det hos dig!

      Slet
  3. Mine løvefødder får lov at stå lidt endnu, men storkenæb var jeg ved at blive kvalt i, så de er røget ned til sokkeholderne sammen med akelejefrøstjerne. Det efterlader nogle grimme huller og får mig til at overveje,om jeg har for mange storkenæb samlet i et bed. Og sådan funderer vi år for år... Bortset fra det, så syntes jeg dine storkenæb står rigtig fint endnu. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, Jette - det hele står fint endnu, og det er jo problemet. Måske skal vi fordele både løvefødder og storkenæb lidt mere rundt omkring i haven?

      Slet
  4. Åhh, hvor jeg forstår dig, for jeg har det på nøjagtig samme måde. Det er frygteligt og der kommer lige fjorten dage til tre uger hvor der ser amputeret ud. Jeg har klippet flere storkenæb ned og skal igang med lodden løvefod nu. Øv.
    Jeg synes at det ser fantastiskt ud med dine store lodden løvefod, men de har godt af en formindskelse engang imellem. Dine storkenæb står stadig så flot så der forstår jeg også at du kvier dig.
    Man kan let få humørsvingninger når man ser på sine bede for det ene øjeblik er de perfekte og det næste ser det frygteligt ud enten forvokset eller amputeret.

    SvarSlet
    Svar
    1. Humørsvingninger er det helt rette udtryk, Lisbeth :). Det kunne være skønt at fastholde frodigheden lidt endnu. Jeg må i gang med spaden til efteråret, så mine løvefod ikke bliver lige så store. Har overvejet at sætte dem lidt tættere på hækken, så de kan forblive mere oprejst!

      Slet
  5. Hej Lene,
    JAAAA det er altså svært. Jeg har det heller ikke nemt med dette, men skal også i gang. Nogle af Storkenæbene har fået en omgang. Jeg tror på søndag må svaret være..da har jeg brugt alt min ferie og vender tilbage på job. Så er der ikke så meget tid til at pusle og gå rundt med kaffekoppen i haven.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Anne
      God fornøjelse med klipperiet. Jeg tror jeg kigger på det i aften, når solen er væk :)

      Slet
  6. I år var så året, hvor jeg klippede ned. Lodden løvefod (som også er en af mine absolut favoritter) og katteurt fik en grundig omgang med saksen inden jeg tog på ferie for snart et par uger siden. De var lige på deres højeste og det var svært. Der blev forinden plukket voldsomme buketter med roser, løvefod og alt muligt andet, som alligevel ville være afblomstret når jeg kommer hjem om en uges tid.
    Ellers laver jeg altså en noget mildere model med løvefoden end saks til sokkeholderne - det ser for bart ud for længe, synes jeg. Derfor klipper jeg til buketter løbende og tynder også i de ældste blade hen over sommeren. Det er så ikke sikkert, at der kommer endnu en blomstring, men jeg slipper for den afklippede periode og planten skyder med nye friske blade igen.
    NB. Jeg købte HAVEFOLKET i lufthavnen og er meget spændt på at følge dine lækre "beton" bassiner.
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  7. Hej Pia,
    Godt du sagde ordet katteurt - den havde jeg helt glemt. Det bliver jo en hel massakre i haven. Håber det giver den forventede efterblomstring.
    Jeg håber du kan li' bassinerne. Synes selv det er blevet SÅ flot i haven. Vil lave nogle små nogle af resterne fra pladerne. Bare sådan nogle lave nogle, der kan stå mellem krukkerne - og agere fuglebad :)

    SvarSlet
  8. Hej Lene
    Jeg kan virkelig godt lide bassinerne! De passer også superflot til dit væksthus.
    Sidste år var jeg i Vietnam (ja faktisk også lige nu) og der havde de mange bassiner, som lignede lidt dine men lavere, brugt som indramning af indgangspartier, terrasser og langs stier - nu står sådan et lille arrangement selvfølgelig på ønskesedlen...så måske engang.
    Så vidt jeg kunne forstå på din beskrivelse tømmes bassinerne om vinteren, men da jeg ønsker at kigge på vand/is-overfladen om vinteren også i forhaven, er det måske nærmere et lille bitte spejlbassin jeg har brug for. Jeg kan bare så godt lide det rå betonagtige!
    Tanker er sat igang - det er jo i sig selv dejligt at drømme;0)
    Hilsen Pia

    SvarSlet
  9. Jeg tog en tur med saksen for en uge siden. Det var ikke nemt og nu er jeg spændt på hvornår der kommer gang i bedet igen. Man bliver klogere og også lidt tykhudet år for år. Det hjælper når man ved at storkenæb kan nå at komme igen - inden kulden og efteråret sætter ind. Men nu må vi først nyde sommeren. Dejligt at læse dine blogindlæg igen, jeg manglede dem! Havehilsner

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Maria.
      Jeg er endnu ikke kommet i gang med saksen, men i morgen skal det være. Ja, det kan godt være jeg også kan blive mere tykhudet med tiden. Jeg ved jo jeg vil blive glad, når de blomstrer igen. Tak for de søde ord :)

      Slet
  10. Hej Lene. Nej det er ikke nemt, jeg skal også ud med min saks, men tror lige jeg venter til i morgen. Lodden løvefod er så flot, jeg elsker de lette blomster. Måske plukker jeg en buket i dag!

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Birgitte,
      Jeg regner også med at klippe ned i dag, men først skal jeg også plukke MEGABUKETTER af lodden løvefod :)

      Slet
  11. Hej Lene.

    Jeg har en spandfuld Lodden Løvefodblomster stående fra før vi tog på ferie. Jeg skulle lave en buket at have med nemlig. De holder sig endnu. For 3 år siden lavede jeg en krans til døren af blomsterne - måske jeg skulle gøre det igen her en af de næste dage, hvor de lover regn: http://alazep.blogspot.dk/2012/07/giver-du-fortabt.html Planterne fik jeg godt nok ikke nået at klippe tilbage, så de står lige nu og bæver, når jeg nærmer mig ;)

    Hjerteligst

    SvarSlet