lørdag den 10. oktober 2015

Lisbeth, dit gartnerhjerte vil sikkert bløde nu!

I dag fik vi endelig gjort det, vi skulle have ordnet for mindst 5 år siden. Vi beskar vores blommetræ. Det var blevet så højt, at det var svært at nå at plukke blommerne, og da de var overmodne faldt de ned, og der bredte sig efterhånden en umiskendelig "duft" af sødlig råddenskab.

Derfor gik vi i gang på denne tørre og til tider solrige lørdag. Søren blev sendt op i træet, og så blev der savet og klippet.



Heldigvis kom den store søn hjem tidsnok til at hjælpe med at rydde op, og nu ser der igen fint ud - bortset fra det, jeg vil vise nu. Det er her, jeg tror Lisbeth (Countryliv) vil korse sig. Vi har nemlig fået os et "abeklatretræ"!

Vi lader billedet stå et øjeblik :).



 Lisbeth, hvis du ser dette her, så trøst os lige med, at det nok skal blive godt igen - PLEASE!


21 kommentarer:

  1. Mon ikke det arter sig...hvis ellers det er et sundt træ. Har været igennem samme proces med et æbletræ, og det ser totalt skamferet ud hvert år - men bliver fint når bladene kommer. Men så skal man jo huske at det er for at få glæde af træet at man gør det. Mon ikke træet bliver nødt til at blive beskåret løbende fremover?

    SvarSlet
    Svar
    1. Jo, Henrik. Jeg har lovet mig selv at det fremover skal have i hvert fald en studsning hvert år. Håber bare det overlever den hårde behandling.

      Slet
  2. Nogen gange er man nødt til at være en hård hund for at få noget godt ud af det. Jeg hader når vi klipper i vores træer eller fælder dem, men men ......det bliver jo rigtig godt bagefter, så godt du har modet :-), kh Margit

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Margit
      Jeg plejer ellers ikke at være en hård hund, og jeg er faktisk ret meget i tvivl om det er for meget jeg har klippet, men nogle gange må man løbe en risiko. Hvis ikke det bliver pænt må der en kraftig slyngrose til at dække det :).

      Slet
  3. Det er jeg spændt på at se hvordan ender! Har selv lignende problem, men venter da lige og ser hvordan det går hos dig. :)
    ps. tak for tips ang stenmel i tidl indlæg.
    mvh Ulla

    SvarSlet
  4. Jeg har en victoriablomme som bliver beskåret ganske lidt hvert år. Jeg er spændt på hvordan det går med dit træ men forhåbentligt kan det klare det. Det er jo dejligt at få den gode plads i haven igen :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Rose
      Vi burde nok også have taget det lidt af gangen, men vi håber det går.

      Slet
  5. Vi har beskåret vores moreltræ for nogen år siden, det er fint igen nu.
    Vi beskærer også vores blommetræ hvert år, det er et smukt træ, det bliver jeres også igen. Flot beskåret, det bliver nemmere at få fat i blommerne fremover.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lisbeth
      Ja, vi håber det bliver smukt igen - vi krydser fingre.

      Slet
  6. Hej Lone, det er jo en have, ikke et stykke vild natur, det var godt det fik saven og saksen. Om 2 år vil I sikkert igen kunne høste gode blommer, samt kontrollere at træet ikke kommer i vekselbæring. NB Jeg synes nu også et beskåret træ som jeres kan have en stor værdig igennem vinteren, især næste år når der igen kommer lidt fyld i kronen.
    Venligst
    Henrik

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Henrik
      Jeg håber virkelig ikke at træet har taget skade,men håber på blommer til næste år.

      Slet
  7. Øhhhhh så kløjes jeg lige i kaffen! Du har da fuldstændig ret, Lene og jeg håber at det kun er mit hjerte der bløder og ikke blommetræet;))) Så kraftig en beskæring ville jeg ikke turde i et gammelt træ, men jeg er spændt på at se at det klarer sig og bliver fint igen.
    Det er et dilemma mht. gamle frugttræer og nedfaldsfrugt - det er ikke til at holde hverken lugt eller hvepse ud, så jeg forstår godt at I er gået drastisk til værks. Kønt synes jeg ikke det er, men som man siger... "det skal være skidt før det bliver godt".
    Knus herfra :o)

    SvarSlet
  8. Nej, Lisbeth - det er lidt afpillet at se på :). Det ser ikke ud som om træet bløder (jeg går ud fra, at man ville kunne se det?), så jeg håber det bedste. Ellers må der plantes en hurtigvoksende rose eller andet, der kan dække træet.
    Hvis det overlever og bliver pænt igen, må vi hellere sørge for jævnlig beskæring.

    SvarSlet
  9. Hold da op! Skal lige love for den blev pelset... Et kort øjeblik håbede jeg på at Lisbeth bifaldt jeres beslutning, for jeg er slemt fristet til at gøre det samme med et gammelt æbletræ. Måske jeg lige venter et øjeblik og ser hvordan dit træ opfører sig til foråret. Under alle omstændigheder er det skønt at få sådan et job gjort, som har hængt længe, så tillykke med det. :o)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der blev dælme gået drastisk til værks - du ved, når en mand får en sav mellem hænderne ;). Nej, det var mig der stod sikkert på landjorden og dirigerede. Men som sagt tidligere i en kommentar ovenfor: Hvis det går galt må der plantes en rose eller måske en klematis, der dækker.

      Slet
  10. Dit blommetræ ligner mit piletræ som har fået en lignende behandling. Ellers havde det vokset ind over huset til næste år, men det er med blødende hjerte. Men mon ikke vi begge smiler til foråret. Det håber jeg - kravleturen 3,5 meter op i træet kunne jeg dog godt have været foruden. Godt du har Søren :-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg håber at vi begge kan smile til foråret. Nogle gange må man være hård, men jeg håber ikke vi begge to har været for hårde. Dit piletræ er noget af det smukkeste. Lad os sammen krydse fingre :).

      Slet
  11. Hej Lene, Øhhh...hvis nu jeg siger at jeg har gjort det samme med mit æbletræ, så er vi to der har lavet noget som man vist ikke skal :o) går det galt så kan man jo bare plate Clematis op af og går det godt...ja så er vi jo slet ikke så tossede :o)
    Af en eller anden grund har du ikke været på min blogliste, det er du kommet nu :o)
    Masser af Havehilsner fra Linda

    SvarSlet
  12. Hej Linda
    Måske er vi to "tosser", men skal vi da ikke satse på at det går godt. Jeg vil så gerne have blommer igen, og du vil sikkert også gerne have dine æbler :)))).
    Du er faktisk heller ikke på min blogliste, selvom jeg har læst med hos dig en gang imellem. Det kommer du så nu.

    SvarSlet