onsdag den 7. december 2011

Sådan kan man nørde med så meget!

Allerede i foråret begyndte jeg på mit excel-ark. Her fører jeg nøje "regnskab" med hvilke stauder, sommerblomster, træer, buske etc. jeg har i haven.


Hvis jeg ikke selv har fået taget et billede, henter jeg det fra nettet, og det er så meningen at jeg løbende vil udskifte dem med mine egne billeder.

I arket skriver jeg alle de oplysninger ind jeg kan finde, herunder også hvis der er specielle ting jeg skal huske, fx. om nedklipning, stiklinger osv. Hvis jeg finder nogle gode råd på bloggene rundt omkring, bliver det også noteret her, ligesom jeg også skriver hvem jeg har fået planter/frø af.

På den måde får jeg min helt private opslagsbog, og jeg er sikker på at jeg skal bruge mange timer på den her i den kommende vinter. Jeg har nemlig en fane der hedder "ØNSKER" og den liste er laaaang!

Derfor skal jeg på nettet i den kommende tid og finde billeder og fakta på alle mine ønskeblomster, så jeg nemmere kan sortere i ønskerne til foråret. Min have har desværre ikke plads til dem alle, selvom der er planer om at inddrage endnu mere af græsplænen.

På et tidspunkt skal jeg have printet alle siderne ud og sat dem i plastiklommer. Det er nemmere at tage den lille opslagsbog med ud i haven end computeren :)

Ja, sådan kan man nørde med så meget!