tirsdag den 5. april 2011

Mere jern i haven

Efter mit indlæg forleden om staudestøtter/nedbindingsstativer til roser har Lavendelkrogen spurgt om jeg også har en idé til noget hjemmegjort til slyngroser og klematis. Jeg lovede at vise nogle billeder:

Det er svært at fotografere brunt på en brun baggrund!





Stativerne er lavet af 4 mm rionet, som er bukket til et firkantet tårn. Det er "syet" sammen af tynd ståltråd - den helt almindelige sorte, der ruster i løbet af et par dage.

Det kræver mindst én stærk mand - gerne to - samt to mindre stærke kvinder til at holde imod, men det kan sagtens lade sig gøre med håndkraft. Vi lagde nettet på et par bukke og satte et bræt fast med skruetvinger, der hvor der skulle bukkes. Stativerne er gravet ned og der blev sat et bræt indvendigt på den ene side for at holde det bedre fast i jorden. Det er en smule besværligt at plante i det, men planten kan sagtens dumpes ned ovenfra og støttes på vejen, da man nemt kan få en hånd igennem stativet.

Hvis man ikke har tid til at vente på de stærke mænd, kan man klippe 4 ens stykker ud med en boltsaks og så "sy" dem sammen i alle fire hjørner med ståltråd:


Jeg har klematis i mine "tårne", men hvis de skal bruges til roser tror jeg nok at jeg vil lave dem bredere og måske lidt lavere. Men det afhænger selvfølgelig af rosens størrelse.


Jeg har også lavet nogle almindelige stativer til fx. lathyrus. Det er helt enkelt bare 6 mm jernstænger, der er sat i jorden og samlet med ståltråd. For at have noget at binde blomsterne fast til, har jeg lavet en ring af kraftig ståltråd, hvorpå jeg har viklet pil. Hvis man stikker stængerne mindst 40 cm ned i jorden står stativet rigtig godt fast.



Det billede jeg viste forleden af min staudestøtte så lidt rodet ud, og derfor har jeg lavet ét i græsplænen, så man bedre kan se, hvordan det er "bygget" op:


Som sagt er det lavet af 6 mm jernstænger, købt i en trælasthandel. Prisen var sidste år 22 kr. + moms for en stang på 6 m. Jeg lånte en boltsaks dernede og klippede stængerne i transportvenlige længder, så de kunne være i en almindelig bil, hvor bagsædet kan lægges ned. De to største buer er 180 cm lange og de 4 mindste er 150 cm. De stumper jeg fik til rest bruger jeg til at støtte diverse sommerblomster med.


Som det fremgår af dette indlæg er det vist ingen hemmelighed at jeg er glad for rustent jern.