Viser opslag med etiketten planter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten planter. Vis alle opslag

lørdag den 21. maj 2011

Ledreborg

Efter en halv times kø ved indgangen og et kvarter i kø ved hytten hvor man kunne hæve kontanter (de løb tør for penge lige da det blev min mands tur) kom jeg i tanke om hvorfor en veninde og jeg sidste år blev enige om at man altså ikke behøver besøge udstillingen hvert år.

Selvfølgelig er der mange skønne ting og blomster, men de ved også godt hvad de skal have for dem. Dog blev det til 2 små indkøb

Judastræ - Cercis Canadensis

Sådan ser det ud i blomst - billede lånt fra nettet

Pelargonium "Selma"


Noget af søndagen har jeg tænkt mig at tilbringe i København, da min mand skal løbe sit første maraton - så jeg må hellere ind og heppe på ham. Det lyder umiddelbart heller ikke som om det bliver havevejr i morgen.

torsdag den 19. maj 2011

Nye planter


Så skal jeg i gang med at tilplante det nye bed ved siden af væksthuset. Jeg har i dag købt 3 roser

Comte de Chambord
sammen med nogle skabiosa og euphorbia med purpurfarvet løv. Samtidig  kom jeg også til at købe en bornholmsk figen, som jeg har ønsket mig længe


Jeg har læst at et figentræ helst skal pines lidt. Hvis det står i for god jord og med for god plads vil det vokse alt for hurtigt på bekostning af frugtsætningen. Jeg håber derfor at det vil sætte frugter allerede i år, når det er plantet i en potte. Jeg glæder mig allerede til at sætte tænderne i en dejlig frisk figen.

I morgen går turen til Ledreborg Slot, og bagefter står den på plantning.

søndag den 15. maj 2011

Hjertetræet

Mit nyligt indkøbte hjertetræ så sådan ud forleden morgen



Er der nogen der kan fortælle mig, hvad der er sket? Jeg kunne ikke se larver eller andre dyr, og det havde ikke været frostvejr om natten. Det var kun cirka halvdelen af topskuddene der var angrebet!

onsdag den 13. april 2011

Så blev der snoldet igennem .....

Sidst i marts, da jeg havde fødselsdag, fik jeg i alt 3 gavekort til havecentre og i dag fik jeg brugt nogle af dem


Jeg købte lodden løvefod, lægebaldrian, rosen Rhapsody in Blue, 2 krydderurter, 3 hornvioler og 3 Dr. Ingrid pelargonier


samt ikke mindst en opstammet myrte og mit længe ønskede citrontræ.

Der er i alt 8 citroner på det lille træ
Jeg drømte egentlig om et noget større citrontræ, men da jeg så prisen kunne jeg lige pludselig godt "nøjes". Jeg læste på et skilt at citrontræet skal overvintre ved 2-3 grader. Jeg troede at det var ligesom oliventræer, der godt kan tåle et par graders frost. Men det problem må jeg løse, når det engang om laaaaang tid bliver så koldt igen!

Hvis der er nogle der har erfaringer med citrontræer vil jeg meget gerne høre om det. Foreløbig vil jeg google mig til nogle flere oplysninger.

Så mangler jeg bare at finde nogle smukke potter til myrten og citrontræet. Jeg drømmer om en firkantet til myrten.

Vi må håbe at vejrudsigten holder, så vi kan få havevejr igen i morgen, og så bliver det sidste gavekort "fyret" af.

tirsdag den 8. marts 2011

Billige buksbom

Netto har i øjeblikket buksbom til 30 kr., så hvad er mere nærliggende end at spendere en gevinst i Kræftens Bekæmpelses Julelotteri på nye planter?

De er pænt store - ca. 45 cm incl. potte.

Jeg havde gerne set at der var et par nuller mere på checken - så skulle der powershoppes på planteskolen! Men da jeg ikke plejer at vinde noget som helst, er en check på 200 kr. ikke så værst endda.