Noget om at klippe kanter

Hvis der var nogen, der så mig klippe græskanter med en gammel køkkensaks, ville de måske tro jeg var blevet skør. Man maler da heller ikke lofter med en tandbørste, vel? Ikke desto mindre er det hvad jeg gør - altså klipper kanter med en køkkensaks! Ikke altid, men nogen gange.

Nogen gange var i dag. Jeg skulle have luget mellem lavendlerne, og efter den dejlige regn i går var det en smal sag at hive ukrudtet op, og så kunne jeg passende klippe kanterne samtidig, når jeg nu var i øjenhøjde.

Jeg kan faktisk rigtig godt lide at luge ukrudt, og når jeg sådan ligger på knæ, eller sidder på min flade, tænker jeg så mange gode tanker imens.

Alting i denne verden behøver ikke gå så stærkt!

Pæoner i flok

I dag er jeg startet på at klippe ned og deadheade. Der er meget at gå i gang med, og jeg nåede ikke engang halvvejs.

Jeg har i alt 5 store pæoner 'Sarah Bernhardt", og de har så mange blomster at stilkene knækker og lægger sig ned. Derfor gjorde det ikke så ondt at plukke en kæmpebuket.

Kender I denne lille fætter?

Det er en sibirisk portulak, som jeg har fået af Hanne i Haven

Den er fabelagtig som bunddække, og jeg er især glad for den her mellem min hvide New Dawn og de to buksbom ved cykelskuret. Når det regner sprøjter jorden op på det sorte træværk, og det undgår jeg helt med denne skønne lyserøde/lyslilla bunddække.

Den breder sig meget, men er let genkendelig og meget let at fjerne igen - eller dele ud af.