Glædelig bagjul

Jeg nåede ikke at ønske glædelig jul, men hermed får I alle en glædelig bag(h)julshilsen. Jeg håber I har haft nogle skønne dage med familien.

Efter 3 hektiske dage med gæster juleaften og 2 julefrokoster, er der dømt sofahygge resten af dagen i dag. Sådanne dage kan godt tære lidt på kræfterne og maven, så det er egentlig ikke så galt med lidt hverdag igen.

Jeg har dog nået at sætte lidt non-jul i de støbte potter, og i morgen ryger juletræet ud.

Og så glæder jeg mig i øvrigt til at "flashe" mine nye, mørkegrønne gummistøvler fra Ilse Jacobsen. De er bare SÅ fede, og jeg vidste slet ikke at jeg ønskede mig dem! Gad vide, om jeg nænner at bruge dem i haven.

De stakkels vandplanter!

Da jeg i foråret var til plantemarked i Geografisk Have i Kolding, købte jeg en lille bøtte vandplanter. Jeg vil tro, der var sådan ca. 10 stk.

Vel hjemme blev de lagt i én af whiskytønderne, og de groede og groede. Flere gange har jeg fjernet nogle eller foræret dem væk. En gang var de sågar ved at kravle op af tønden! Der er efterhånden ikke ret meget plads til den fine guldsmed.

Nu er det tid til at "tynde" ud igen, men hvad gør jeg egentlig med dem her til vinter? Jeg går ud fra, som en selvfølge, at de ikke kan tåle frost!

Det vil være i orden, hvis bare et par stykker overlever, for jeg ved jo at de gror som bare pokker.

Hvis I har nogle erfaringer med disse vandplanter - eller vandplanter i almindelighed, må I meget gerne lægge en kommentar, så jeg kan blive klogere!

En sidste hilsen til Hanne

R.I.P.

Planteindkøb i Toscana

Da jeg var i Toscana her i september måned, faldt jeg på et marked over denne smuksak.

Den hedder Duranta. Jeg har googlet den og fundet ud af, at den helt nøjagtigt hedder duranta erecta. I vores klima betragtes den som etårig, men kan overvintre indendørs bare den står i et stort sydvendt vindue.

Manden på markedet fortalte at den kan tåle en lillebitte smule frost, men jeg tør ikke løbe den risiko. Foreløbig står den i væksthuset, men jeg må hellere finde en plads til den indenfor i den kommende weekend. Jeg overvejer at prøve at tage en stikling, hvis noget nu skulle gå galt.

Da jeg for et par weekender siden var på en dansk planteskole så jeg den til 299 kr. Jeg gav 5€! Hvorfor var det nu lige at jeg ikke købte vildt ind?

Kender du den - og har du nogle erfaringer med den?

Jeg købte også en blyrod - dog ikke så stor som dette eksemplar.

Jeg er stenrig!

I sidste uge tilbragte vi et par timer i grusgraven med at sortere sten. Vi nåede at køre 2 trailerfulde sten hjem til matriklen, og nu ligger de i carporten og venter.

Pigstenene skal bruges som afslutning på de stenmelsstier vi lavede denne sommer. Jeg har aldrig fået vist jer hvordan græs blev forvandlet til stenmel. Vi er SÅ glade for det, og nu skal arbejdet gerne gøres færdigt hurtigst muligt.

En lækkerhed!

Selvom den periode, hvor meget i min have helst skulle være lyserødt, er ved at være ovre, og jeg mere og mere bekender mig til blåt, har jeg nu alligevel fundet en lyserød lækkerhed, som jeg bare MÅ eje!

Vi var så heldige at møde en af Villa Castellos gartnere - for det var nemlig der, jeg så den - og han fortalte at den hedder bignonia. Den er i familie med den orange trompetblomst, som man ser alle steder hernede sydpå. 

Den orange variant hjembragte jeg for mange år siden fra Spanien, men den er gået til - og godt det samme, for orange har aldrig rigtigt været min kop te. Hvis jeg til gengæld får fremskaffet denne rosa variant, vil jeg passe den efter alle kunstens regler, og den skal helt sikkert stå i væksthuset.

Jeg har forgæves prøvet at finde den i flere planteskoler. De kendte den godt, men sagde at den først kommer igen til foråret - ÆV! Så når jeg kommer hjem sidst på ugen, må jeg i gang med Google. 

Kender I denne rosa bignonia, og ved I evt. om den kan fås i Danmark??

Postkort fra Toscana

Vi har tilbragt en hel dag i Firenze med at følge i Monty Dons fodspor, og det har bestemt ikke været kedeligt!

Her er lidt billeder fra de 2 haver vi nåede. Først er det Villa Castello.

Dette er den største krukke jeg nogensinde har set.









Og så lidt fra Villa Gamberaia.

Det var en stor oplevelse at se disse haver, selvom de har toppet rent blomstermæssigt.

Jeg elsker brænde!

Gud ved om jeg ikke har brugt denne overskrift før? Men det er også lige meget - for det er sandt!

I går fik vi leveret 2 tårne med brænde, og straks min mand kom hjem fra arbejde gik han i gang med at køre det hen til brændeskuret, hvor jeg tog imod og stablede, og stablede og stablede. Først da det blev så mørkt at vi næsten ikke kunne se en hånd for os, gik vi ind - men så var alt brændet også i hus.

Jeg synes altså at brænde er så PÆNT :), og jeg tror vi har nok til den kommende fyringssæson. Gid det varer længe endnu inden den starter!

Hosta - Blue mouse ears

Sidste år, da jeg var på Bornholm, købte jeg denne lille sandstenskrukke og hostaen 'Blue mouse ears'.

Hele vinteren stod den i det lille drivhus, og da det blev forår, var potten knastør, og jeg tænkte at den nok ikke blev til noget. Jeg gav den dog en chance, og begyndte at vande. Pludselig tog den fart, og nu ser den så sådan ud.

Jeg har aldrig nærkigget på hostablomster, men denne har da de yndigste blomster.

Hvor længe tror I jeg kan lade den stå i den lille potte? Måske vil den have bedst af at komme ud i rigtig havejord, men jeg er bange for at den bliver overgroet af "naboerne".

Har I nogle erfaringer med 'Blue mouse ears'?

Må jeg bede om hjælp?

I et stykke tid har jeg oplevet at jeg ikke kan kommentere rundt omkring på diverse blogs. Det vil sige: Jeg kan godt skrive kommentaren og udgive den, og den viser sig også i kommentarfeltet.

Når jeg så senere går ind på bloggen igen, er min kommentar pist forsvundet, og jeg fatter ikke en brik!

HJÆÆÆÆÆÆÆLP ...............

Giardina

Myreflittig!

Siden efteråret har vi haft en zinkspand med løst låg stående i "materielgården" i et hjørne af haven. Over spanden havde vi lagt en sort plastsæk. I går skulle jeg bruge lidt stenmel, og fjernede den sorte sæk. Låget havde hævet sig 5-10 cm og stenmelet væltede ud over kanten. Da jeg fjernede låget så jeg dette syn:

Kors, hvor fik myrerne travlt med at få æggene i sikkerhed. Her til morgen var der igen aktivitet i "landsbyen", men ingen æg at se. De er båret ned i de underjordiske gange.

Det er et fantastisk bygningsværk, som jeg næsten ikke nænner at ødelægge.

Men jeg skal altså bruge lidt stenmel!

Sidste nyt fra udekøkkenet

Da vi blev færdige med vores udekøkken sidste sommer skrev jeg, at vi havde en drøm om at få lagt zink på bordpladen. Den drøm er nu gået i opfyldelse, sammen med et længe næret ønske om at få indlagt vand derude også. Jeg var lidt i tvivl om det med vandet overhovedet kunne lade sig gøre - men det kunne det heldigvis.

Vi har fået lavet en rørføring gennem væggen fra badeværelset og lavet en hane udenfor. Fra denne hane løber der rør op til blandingsbatteriet, og vi har så gravet en faskine under terrassegulvet. Det fungerer perfekt.

Vi har kun fået koldt vand indlagt. Det kunne sagtens lade sig gøre at få varmt vand også, men det ville medføre at der skulle løbe synlige rør fra håndvasken inde i badeværelset og langs gulvet, og det forudså jeg, at jeg ikke kunne holde ud at se på. Vi skal alligevel ikke vaske op i udekøkkenet, og jeg kan hurtigt koge en kedel vand, hvis jeg skulle få brug for varmt vand.

Det gode ved den udendørs hane er også at jeg kan forbinde haveslangen til den, så jeg kan vande have uden at skulle have en slange løbende rundt om hele huset. Men foreløbig er der jo nok regnvand at tage af!

Inspiration?

Jette fra Fru Friis' Frøbo havde i går et indlæg om inspiration kontra "tyveri" af ideer. Jeg synes, i lighed med alle kommentarerne der kom på indlægget, at det er dejligt at vi både kan inspirere og lade os inspirere.

På mine rundture på alle de skønne haveblogs, har jeg da også fundet inspiration mange gange. Sidst var da jeg læste om Susans monogram på deres orangeri. Mange af vores gæster - ja, også os selv - har utallige gange stødt næser, pander og bakker med kopper og kander mod den lukkede dør i væksthuset, fordi det er umuligt at se om den er åben eller lukket. Vi har selv vænnet os til lige at række en hånd ud inden vi går derind, men tænk hvor meget tankevirksomhed man skal "spilde" for at gå ind ad en dør :).

Derfor har jeg "stjålet" (ladet mig inspirere til) ideen med arme og ben.

Vores monogrammer er så diskrete at de er svære at fotografere ordentligt, men de virker helt efter hensigten!

Monogrammerne er købt her.

Noget om lyd, et skab - og beton!

Jeg elsker stilhed, og hører - desværre - til de 15% af den danske befolkning, der er støjsensible. Ofte møder jeg ringe forståelse for det, og det kan være et stort problem, når jeg er sammen med mange mennesker. Hvis der er musik i baggrunden, og jeg skal tale med nogen, mister jeg koncentrationen og kan kun fokusere på "baggrundsstøjen". Jeg hader ikke musik - overhovedet ikke. Jeg kan sagtens høre høj musik, både hjemme og især i bilen, men hvis jeg samtidig skal koncentrere mig, går det galt!

Også i min have skal der være ro. Det værste jeg ved er hvis naboerne spiller høj musik (selvfølgelig er det i orden, hvis de holder fest). Der skal kun være naturlige lyde, og jeg nyder hvert et fuglefløjt. Men om aftenen, når fuglene er gået i seng, og der er tændt levende lys i væksthuset, vil jeg elske stille, stille klassisk musik på det lille anlæg, der nu har fået en plads i væksthuset i det nye/gamle skab, som jeg købte hos igenbrug.dk, da jeg var på betonstøbningskursus hos Staudefeen.

Nu lyder jeg nok som en sur, gammel kælling? Det er jeg altså ikke - i hvert fald ikke sur :).

Nå, nu til betonen!

Til venstre er det en trædeflise, som jeg har lagt imellem pigstenene. Mønsteret i stenen er lavet ved hjælp af en gammel hæklet "flacon",som Vinnie (underviseren) havde med. Flisen får helt sikkert noget mere patina, når den har ligget en vinter med. Til højre er det mit lidt skæve fuglebad. Det er jo ikke alt, der bliver perfekt i første hug, men jeg skal helt sikkert prøve igen.

Jeg håber i øvrigt at pæonerne når at springe ud til på lørdag, for der får jeg nemlig fine gæster, der skal se min have. De kommer helt ovre fra Jylland - men mere om det senere :).

Jord i hovedet - og en reklame

Jeg synes det er voldsomt meditativt at stikke mælkebøtter i græsplænen. Enten bruger jeg en håndskovl eller mit gamle mælkebøttejern, og det er skønt at høre, når mælkebøttens rod giver et knæk, og den så kan trækkes op. Jeg ved godt at det ikke er optimalt, og at jeg ikke får hele roden med op  - men lyden! :)

Jeg plejer at kravle rundt på græsplænen på knæene, men da de er ved at være lidt slidte, er det ikke så sjovt mere.

Derfor var det nærliggende at sige ja tak til tilbudet fra Fiskars om at prøve deres mælkebøttefjerner. Nu kan jeg stå op i stedet for, og med et tryk med foden, et vip med stangen, og et af med mælkebøtten, er den væk. Det er dog heller ikke her hver gang jeg får hele roden med op, men jeg får mere med op på denne måde, og så varer det jo lidt længere før jeg skal i gang igen. Der er dog et lille minus, og det er at den laver forholdsvis store huller i græsplænen. Men de lukker sig dog igen.

Og så er der så også en sidegevinst, og det er at min mand nu kan lokkes til at gå tur med mælkebøttefjerneren.

Vild med lyserød

Jeg er vild med lyserød, selvom jeg kan mærke at de blå farver bliver mere og mere integreret i haven.

Da jeg sidste sommer besøgte Nordjylland havde jeg lejlighed til at besøge Heides Planteskole i Thisted. Her købte jeg den skønne, sart lyserøde syren, Beauty of Moscow. Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle regne med at den ville blomstre de første par år, så derfor var overraskelsen stor, da jeg forleden så dette.

Billedet til højre er taget i dag

Syrenen står i mit rent lyserøde bed. Dvs. helt rent endte det alligevel med IKKE at blive. Der har sneget sig 3 hvide anisisop ind samt violfrøstjerne "Hewitts Double", som jeg stadigvæk venter på - men ellers lyserødt.

Jeg er spændt på at se om det bliver for fimset med alt det lyserøde, men så er det prøvet, og så må jeg flytte rundt på planterne igen, igen til efteråret.

Sådan så bedet ud i sommeren 2012

Og nu bliver det så mere lyserødt!

Det bliver ikke mere frostvejr i dette forår - vel?

Hele udekøkkenet er fyldt op med både stauder og sommerblomster, der står til afhærdning, og nu er tålmodigheden altså ved at være opbrugt.

Der skal jo også laves mad :)

Der står også planter på gulvet, og på et bord står der endnu 3 bakker. Jeg syntes ellers jeg havde begrænset mig i år, men alligevel fylder det en del. Her må skrues, må der!

Hvornår kan man mon plante disse ud i bede og krukker? Er der nogle der er begyndt?

Det kan da vel ikke blive frostvejr mere - vel?

Af med dynen!

Og det er ikke min dyne, jeg taler om, selvom det forhåbentlig snart bliver aktuelt!

Nej, det er dynen på min Lavatera, det drejer sig om. Tre år i træk er det lykkedes mig at slå en eller flere ihjel, fordi jeg "glemte" at vinterdække. I efteråret besluttede jeg at det skulle være løgn, så den ene jeg har, blev dækket efter alle kunstens regler. Først fiberdug, så en masse visne blade, og til sidst en fletkuppel til at holde på bladene. Kuplen satte jeg fast med pløkker, så den ikke blæste væk.

I dag måtte jeg kigge, og se så lige her:

Den har overlevet! Nu er den blevet soigneret og klippet lidt, men til aften dækker jeg den til igen, dog kun med fiberdug. Det ville jo være ærgerligt hvis den frost, de har varslet i weekenden, ødelægger de fine, små skud.

Øvelse gør mester!

Jeg vil gerne være rigtig god til at tage billeder i "jordhøjde", så jeg har øvet mig lidt i dag.

"Nyd" billedet af mine erantis, for det er ikke hver dag I får gule blomster at se her på min blog - jeg tror faktisk det er første gang.

Måske et dumt spørgsmål, men plejer de at have disse rødlige aftegninger?

Så blev det gjort!

Hvor er det skønt at have overstået én af hadeopgaverne. I søndags fik vi vasket og støvsuget i væksthuset, og vinduerne blev pudset både ind- og udvendigt. Der blev samtidig ryddet op, så nu kan foråret bare komme an - vi er parate!

Der blev sat lidt hornvioler og perlehyacinter derud, men det store rykind af blomster må nok hellere vente lidt endnu.

Min Pixie har nu store knopper til trods for at jeg ikke har gjort noget særligt for at beskytte den gennem vinteren. Den har stået i væksthuset uden at være dækket af fiberdug eller andet - og jubii, den har overlevet! Kan efter sigende ikke tåle frost, men det er måske fordi den har stået tæt på muren, og den så har "suget" den lillebitte smule varme, der har været. Nu er den vandet op, og så venter jeg bare på det yndigste blomsterflor, og den skønneste duft.



Værre er det med mine dahlia - igen, igen. De er nu for tredje år rådnet for mig - et sørgeligt syn. Men som den ukuelige optimist jeg er, prøver jeg igen og igen! Jeg må nok sande at jeg må finde mig et dahliahotel til efteråret, for jeg måtte smide en meget stor knold af Stolze von Berlin ud - HULK!

Det store oliventræ har fået en stor underskål og er blevet vandet godt igennem også. Det skal ud på terrassen, når vejret bliver til det - engang :).

Skåne, Halland og Blekinge

... tager vi da gerne retur - og måske kan vi få Öland med!

Her op til påske har vi tilbragt 3 dejlige dage i Sverige med den fantastiske natur. Vi burde nok have ventet en måneds tid til alt var grønt, men det barske kan nu også have sin charme. Der var ikke så meget at kigge ned efter, men min fugletossede mand kigger jo også kun op, så han var glad. Desværre så vi ingen traner, skønt "nogle" påstod at de var der!

Vi havde 2 overnatninger i Kalmar, og første dag tog vi til den sydlige del af Öland. Her er landskabet, i hvert fald på denne årstid, meget barsk. I én af min mands fuglebøger står der: Langstrakte Öland er et af Nordens mest specielle områder. Især den flade sydlige del - alvaret - minder med sine gamle stengærder og lave bevoksning mest af alt om Centralasiens stepper. Jeg har aldrig været i Centralasien, men nu ved jeg hvordan der ser ud!

De har så utroligt mange sten i Sverige, og for en sten"narkoman" er der så mange dejlige stengærder, både på fastlandet og på Öland. Min mand mener det vil se fjollet ud (stilforvirring) med et stengærde i vores have, men man har da lov at drømme - og jeg har planer, som jeg ikke har indviet ham i endnu :).









Dagen efter tog vi så Ölands nordlige ende. Öland er 137 km lang, så det er nogle forholdsvis lange strækninger, men solen skinnede fra en skyfri himmel, så det var en fornøjelse.

Vi fik gået nogle lange ture, og fandt en dejlig plet med læ, og ærgrede os over at vi ikke havde taget madpakke med. Men ellers var det  hundehamrende koldt, så vi fik også leget "japanske turister".

Den sidste overnatning tog vi i Kristianstad, hvor vi bl.a. besøgte Vattenriket - et meget spændende sted, men igen; meget flottere når det er grønt.

Der er helt sikkert basis for en sommertur - og især Öland vil jeg gerne opleve igen.

OG SÅ IKKE ET ORD OM FORÅR!

Nu gider jeg snart ikke mere!

Nu er min landsdel også blevet sneramt- var ellers gået fri længe. Bevares, det har været koldt, men i går skinnede solen næsten hele dagen, og der var omkring 30 grader i væksthuset! ØV - hvor er jeg sur!

Der er dog lidt mere grøde i luften indendørs. Jeg købte for en måned siden en ægte laurbær, som står på et bord ved terrassedøren. Det bekommer den vel, for den gror som besat med disse dejlige, lysegrønne blade.

Måske man skulle overveje flæskesteg med hele svineriet. Vejret er i hvert fald til det.







Jeg glæder mig til at se denne lille fyr igen

Har I nogensinde set en løve med blomst bag øret? :)