Meget svært, hvis du spørger mig. For hvor skal man begynde, når man står med et helt bart og jomfrueligt stykke jord?
Jeg har nu kastet mig ud i det, men man skal jo både tænke i farver, former, højder og planteafstand, og jeg er helt sikker på at der går nogle år, inden planterne har fundet den endelige placering og der ryger nok også nogle i svinget.
På rionettet th. der foreløbig bare er stukket løst ned, skal der flettes noget pil |
I år har jeg sat en større produktion af stauder og 2-årige i gang, og jeg har allerede plantet nogle ud i det nye bed ved væksthuset. Det er vel egentlig bedre at vente med det til efteråret og så sætte dem i en "børnehave" imens? Det gjorde jeg med de sidste.
"Børnehaven" efter en haglbyge |
Der er nu kun få bakker med småplanter tilbage
og de må "skrues" ned i nogle af de eksisterende bede, hvor der i øvrigt også skal være plads til mine dahlia, som stadig står til forspiring. Desværre har nogle ækle, slimede bæster (gæt selv hvilke) allerede mæsket sig i dem. Erfaringen siger mig dog, at de kan rette sig, og det håber jeg også de gør i år. Men kors hvor jeg hader dræbersnegle af et godt hjerte.