Græs skal slås - hele tiden - så valget var let, især efter at begge drengene er flyttet hjemmefra.
I forsommeren 2010 anlagde vi nye bede midt i græsplænen. På en arbejdslørdag i silende regn blev der afstukket nye bede, og græstørvene blev hakket af og kørt ind til naboens høns. Min mand påstår at han kørte 70 gange frem og tilbage med trillebøren, og det var hårdt arbejde da græstørvene jo var dobbelt så tunge på grund af den megen regn.
Weekenden efter begyndte vi så på tilplantningen, og på billedet herunder ses det stadig noget bare bed. Sidenhen er der plantet endnu mere, og jeg glæder mig til at se forårsløgene komme op også. Men allerede sidste sommer var bedet meget frodigt - desværre har jeg ikke noget billede hvor man kan se hele bedet – men det kommer!
|
Det er taks, der er brugt som bedkant. |
Til gengæld er her et par nærbilleder:
Jeg synes egentlig det er pænt med de grønne gange mellem bedene, men kanterne er pænest, når de er "stukket af", så vi overvejer at få fjernet græsset der også. Jeg ville rigtig gerne have nogle rustne jernkanter til at markere bedet, og så evt. lægge stenmel eller flis på. Ingen tvivl om at det vil være pænest med stenmel, men jeg kan allerede nu se min mands trætte ansigt for mig, hvis der skal køres flere læs ind til hønsene.
Måske skal vi bare lægge flis på i første omgang indtil vi finder ud af hvad vi vil. Hvad synes I?