Cottagehave Tante Grøns haveunivers - en anmeldelse!

Jeg har efterhånden besøgt Jytte og John en del gange, og hver gang slår havens skønhed mig omkuld. Det er bare den smukkeste have jeg kender!

Jeg må tilstå, at når jeg drejer om hjørnet og går ind i haven langs det lille drivhus med efeubakken  på min venstre side, kommer der en del udbrud, og så bliver jeg stum. Stum af beundring over den mangfoldighed af blomster og farver, der udfolder sig for mit blik. Samt alle detaljerne, pynten, havemøblerne, brændestakkene etc.

De fleste gange har jeg været der sammen med to haveveninder, og spørgsmålene rammer Jytte som en maskingeværsalve; hvad hedder den og den og .....?  Ellers elsker jeg at "luske" alene rundt og indtage haven! Lykken er at stå og indsnuse havens atmosfære og bare være der. Andre gange sætter jeg mig på en stol eller en bænk bag de høje blomster og bliver væk!

Ligesom jeg indtager haven, har jeg også glædet mig til at indtage Jyttes nye bog, Cottagehave, Tante Grøns haveunivers. Jeg må tilstå, at jeg behændigt sprang over de første sider med historien (dem læser jeg til sidst). Jeg var for utålmodighed efter at komme i gang med at læse om den smukke have.

Jytte skriver medlevende om cottagehaven fra forår til efterår. Hun skriver om træer, buske, slyngplanter, roser, klematis, stauder og sommerblomster  - ja, om alt det der gør haven til en rigtig engelsk cottagehave. Der er så megen inspiration i den bog, så man får lyst til frådende at kaste sig ud i bilen og køre til den nærmeste planteskole og bruge en formue!

Det jeg godt kan lide ved bogen er, at Jytte også beskriver hvad haven kan gøre for krop og sjæl. 

Man kan ikke være rigtig sur, når man arbejder i haven, og sorger og bekymringer har det med at træde lidt i baggrunden. Den tilstand tror jeg de fleste af os kender!

Jeg har aldrig været i tvivl om at cottagehaven er min havestil, og når jeg læser denne bog bliver jeg endnu mere vild i varmen. Jeg håber, at jeg kan lære en masse om stilen, for jeg synes det er lidt svært. Det bliver aldrig helt som jeg gerne vil have det, men jeg må jo tage små skridt. 

Som Jytte skriver: "Følg din intuition, og vær ikke bange for at begå fejl. Der begås nemlig ikke fejl, der samles erfaring!" Det vil jeg huske!

I får lige lidt flere billeder fra den skønne bog:

Billederne er alle  taget fra bogen med min mobiltelefon, så jeg beklager den forringede billedkvalitet.

Tak for endnu en dejlig bog, Jytte!

Der var engang et blommetræ

Sidste sensommer fik vi - som tidligere skrevet her på bloggen - beskåret vores blommetræ. Det gik hårdt for sig, den ene gren tog den anden, og træet blev vel nærmest skamferet.

Her i foråret har jeg med ængstelse kigget på træet, og jeg havde allerede planlagt at der skulle plantes en eller anden slyngplante for at dække de nøgne grene. Men pludselig for ca. 14 dage siden begyndte der at ske noget (lidt), og her til aften ser blommetræet sådan ud:

Der er langt til dets storhed for et år siden og mon vi nogensinde får dette syn at se igen?

Jeg håber det!

Hjemmelavet kar til krydderurterne

Tidligt på foråret gik jeg i gang med at lave et kar til mine krydderurter. Det skal stå på et gammelt gasbord i udekøkkenet, så det er nemt at klippe noget til madlavningen.

Karret er lavet af hypertufa, der er en blanding af lige dele cement, perlite og sphagnum. Ingredienserne blandes op med vand, til det får en konsistens som hytteost. Som form brugte jeg en kraftig papkasse, som yderligere blev forstærket hele vejen rundt med gaffatape, men man kan også bruge en trækasse, hvis man har én der passer i den ønskede størrelse. Papkassen blev foret med tyndt plastik, og så blev der først lagt et lag i bunden, og derefter på siderne. Hypertufaen skal presses godt sammen, så det hænger fast. Jeg lavede også fire drænhuller i bunden. Det hele blev dækket med plastik, og allerede et par dage efter kunne jeg tage den ud af formen, så den kunne tørre helt op.

Jeg kunne sikkert godt have lavet den mere glat, men jeg kan så godt lide det "brutale" look.

Nu mangler jeg bare at få plantet krydderurterne rigtigt, og det vil jeg gå ud og gøre med det samme.

Nu er det vist på tide!

Når jeg kigger på min blog ser jeg sneskred - for pokker, det er da længe siden. Ja, helt nøjagtigt var det den 24. november 2015, og nu kan jeg ikke holde ud at se på det mere.

Nu trænger der til at komme lidt forår på bloggen og i formiddags, inden jeg kørte på venindebesøg, tog jeg lige et billede af mine nyudsprungne blodblommer. De kan ikke roses nok, og jeg har aldrig fortrudt at vi købte dem.

På planteskolen fortalte gartneren at vi nok ikke skulle regne med at de kunne stå i tønderne mere end max. 4 år. Jeg tror allerede jeg har fundet et nyt, godt sted til i hvert fald to af dem. Er de ikke skønne?

Sneskred fra taget

Her til morgen omkring ti minutter i ni lød der pludselig et øredøvende rabalder ovenpå, hvor jeg befandt mig. Huset gav sig, lemmen til loftet åbnede sig og jeg LØB ned ad trappen! Jeg blev faktisk rigtig bange, fordi jeg ikke anede hvorfor! Da jeg kom ned ad trappen og så ud gik det op for mig, hvad der var sket.

Her ser man mod højre ud for hoveddøren:

Og her mod venstre ved bryggersdøren:

Og her ser man hvordan takshækken så ud bagefter:

Det meste af sneen i hækken er nu fjernet, men der er nogle grene, der har lidt stor skade, så jeg er spændt på at se, hvordan den ser ud til foråret - eller når sneen forhåbentlig snart er smeltet.

I lang tid savnede jeg den ene kat og frygtede at den lå under sneen, men pludselig kom den spankulerende ned ad trappen. Den havde gemt sig så jeg ikke kunne finde den - den røver :).

Nu er der gravet en smal sti, så vi kan komme ud af bryggersdøren, og ligeledes en sti, så vi kan komme hen til brændeskuret!

Sne fra et stort tag fylder altså en del!

Væksthushygge

Her i weekenden fik vi taget hul på den store efterårsoprydning. Det første der blev kigget på var væksthuset. Sådan et sted kan der hurtigt komme til at rode, fordi man har en tendens til bare at stille ting derind, som man ikke ved hvor man ellers skal gøre af.

Bobleplasthuset blev vasket af og sat ind i væksthuset igen. Selvom de lover pænt vejr et stykke tid endnu, er det rart at have klargjort det, så vi kan rykke hurtigt, når citron- og appelsintræer skal i vinterhi.

Mine agapanthus står allerede derinde. Ligeledes er duranta kommet i hus. Den har stået i væksthuset et stykke tid nu, og den er da også begyndt at blomstre, men der er rigtig mange knopper endnu, og ved at sætte den i boblehuset håber jeg den vil nå at blomstre lidt mere overdådigt.

Jeg kunne ikke finde de billeder jeg har taget af durantaen fornylig, så her kommer et billede fra Toscana fra et tidligere indlæg:

Vi har placeret bobleplasthuset anderledes i år, og har besluttet os for, at vi denne vinter vil prøve at holde det ryddeligt. Derfor blev der rykket lidt rundt på møblerne, og vi har lavet os en hyggeplads midt på gulvet.

I eftermiddag, når ældstesønnen kommer hjem fra træning har jeg lovet ham varm kakao i væksthuset og så har han til gengæld lovet at købe 2 linser med hjem - ikke ringe, vel?

Lisbeth, dit gartnerhjerte vil sikkert bløde nu!

I dag fik vi endelig gjort det, vi skulle have ordnet for mindst 5 år siden. Vi beskar vores blommetræ. Det var blevet så højt, at det var svært at nå at plukke blommerne, og da de var overmodne faldt de ned, og der bredte sig efterhånden en umiskendelig "duft" af sødlig råddenskab.

Derfor gik vi i gang på denne tørre og til tider solrige lørdag. Søren blev sendt op i træet, og så blev der savet og klippet.

Heldigvis kom den store søn hjem tidsnok til at hjælpe med at rydde op, og nu ser der igen fint ud - bortset fra det, jeg vil vise nu. Det er her, jeg tror Lisbeth (Countryliv) vil korse sig. Vi har nemlig fået os et "abeklatretræ"!

Vi lader billedet stå et øjeblik :).

 Lisbeth, hvis du ser dette her, så trøst os lige med, at det nok skal blive godt igen - PLEASE!

Stor succes!

I foråret købte jeg vildt ind af små plugs af planter hos Odenia. Desværre gik jeg kold med plantningen i krukkerne, og glemte nogle få i drivhuset. Det kunne de ikke tåle, og jeg måtte smide dem ud. Rigtig dumt gjort!

Men dem jeg fik plantet har det storartet, og jeg er især vild med euphorbia 'Diamond Frost'. Den er lidt længe om at komme i gang, men nu er der. Jeg har plantet 3 stk. i denne kasse, men kunne nok godt have nøjedes med 2.

En anden favorit er Helichrysum Petiolare. Her har jeg både den almindelige - her sat sammen med euphorbia.

og en småbladet,

der her mingler med chokoladeblomsten, som jeg jo har overvintret i mit bobledrivhus. Den har været lidt længe om at komme i gang med blomstringen. Det skyldes jo nok det dårlige sommervejr, men nu er den også i gang og har et væld af knopper.

Selvom blæsten kan gøre én lidt kulret i kasketten nyder jeg at vi har ferie i denne skønne sensommer  :).

Jeg er altså ikke meget for det!

Nedklipning af stauder er noget jeg virkelig skal tage mig sammen til at få gjort. Jeg ved godt, at jeg bare kan lade være, og lige nu står fx både lodden løvefod og storkenæb stadigvæk og ser skønne ud - lige bortset fra at de er blevet lidt langbenede og er væltet en smule.

Jeg ved også godt, at hvis jeg ikke får det gjort vil jeg fortryde det når de er helt færdige og kedelige at se på, og så kan de måske ikke nå at komme med en lille genblomstring senere på sommeren. Og måske er det lige i overkanten med alle de lodden løvefod - men jeg er bare så vild med dem. Er nogen mon i tvivl om det? Disse er kun halvdelen - der er flere rundt omkring i haven :).

Uh, det gør ondt - men hvad venter jeg på - sæt i gang!

Sådan kom den til at se ud!

Jeg synes lige, at jeg vil vise jer, hvordan min svigerdatters brudebuket kom til at se ud. Vi gik en tur sammen i haven fredag eftermiddag, og der udpegede hun de blomster og især de farver, hun bedst kunne lide. Desværre kom lodden løvefod ikke med i opløbet - den kunne hun simpelthen ikke li!

Buketten er her fotograferet dagen efter, da jeg ikke fik taget nogle ordentlige nærbilleder på selve dagen. Den bærer desværre lidt præg af, ikke at have fået vand i mere end et døgn.