Inspiration?

Jette fra Fru Friis' Frøbo havde i går et indlæg om inspiration kontra "tyveri" af ideer. Jeg synes, i lighed med alle kommentarerne der kom på indlægget, at det er dejligt at vi både kan inspirere og lade os inspirere.

På mine rundture på alle de skønne haveblogs, har jeg da også fundet inspiration mange gange. Sidst var da jeg læste om Susans monogram på deres orangeri. Mange af vores gæster - ja, også os selv - har utallige gange stødt næser, pander og bakker med kopper og kander mod den lukkede dør i væksthuset, fordi det er umuligt at se om den er åben eller lukket. Vi har selv vænnet os til lige at række en hånd ud inden vi går derind, men tænk hvor meget tankevirksomhed man skal "spilde" for at gå ind ad en dør :).

Derfor har jeg "stjålet" (ladet mig inspirere til) ideen med arme og ben.

Vores monogrammer er så diskrete at de er svære at fotografere ordentligt, men de virker helt efter hensigten!

Monogrammerne er købt her.

Noget om lyd, et skab - og beton!

Jeg elsker stilhed, og hører - desværre - til de 15% af den danske befolkning, der er støjsensible. Ofte møder jeg ringe forståelse for det, og det kan være et stort problem, når jeg er sammen med mange mennesker. Hvis der er musik i baggrunden, og jeg skal tale med nogen, mister jeg koncentrationen og kan kun fokusere på "baggrundsstøjen". Jeg hader ikke musik - overhovedet ikke. Jeg kan sagtens høre høj musik, både hjemme og især i bilen, men hvis jeg samtidig skal koncentrere mig, går det galt!

Også i min have skal der være ro. Det værste jeg ved er hvis naboerne spiller høj musik (selvfølgelig er det i orden, hvis de holder fest). Der skal kun være naturlige lyde, og jeg nyder hvert et fuglefløjt. Men om aftenen, når fuglene er gået i seng, og der er tændt levende lys i væksthuset, vil jeg elske stille, stille klassisk musik på det lille anlæg, der nu har fået en plads i væksthuset i det nye/gamle skab, som jeg købte hos igenbrug.dk, da jeg var på betonstøbningskursus hos Staudefeen.

Nu lyder jeg nok som en sur, gammel kælling? Det er jeg altså ikke - i hvert fald ikke sur :).

Nå, nu til betonen!

Til venstre er det en trædeflise, som jeg har lagt imellem pigstenene. Mønsteret i stenen er lavet ved hjælp af en gammel hæklet "flacon",som Vinnie (underviseren) havde med. Flisen får helt sikkert noget mere patina, når den har ligget en vinter med. Til højre er det mit lidt skæve fuglebad. Det er jo ikke alt, der bliver perfekt i første hug, men jeg skal helt sikkert prøve igen.

Jeg håber i øvrigt at pæonerne når at springe ud til på lørdag, for der får jeg nemlig fine gæster, der skal se min have. De kommer helt ovre fra Jylland - men mere om det senere :).

Jord i hovedet - og en reklame

Jeg synes det er voldsomt meditativt at stikke mælkebøtter i græsplænen. Enten bruger jeg en håndskovl eller mit gamle mælkebøttejern, og det er skønt at høre, når mælkebøttens rod giver et knæk, og den så kan trækkes op. Jeg ved godt at det ikke er optimalt, og at jeg ikke får hele roden med op  - men lyden! :)

Jeg plejer at kravle rundt på græsplænen på knæene, men da de er ved at være lidt slidte, er det ikke så sjovt mere.

Derfor var det nærliggende at sige ja tak til tilbudet fra Fiskars om at prøve deres mælkebøttefjerner. Nu kan jeg stå op i stedet for, og med et tryk med foden, et vip med stangen, og et af med mælkebøtten, er den væk. Det er dog heller ikke her hver gang jeg får hele roden med op, men jeg får mere med op på denne måde, og så varer det jo lidt længere før jeg skal i gang igen. Der er dog et lille minus, og det er at den laver forholdsvis store huller i græsplænen. Men de lukker sig dog igen.

Og så er der så også en sidegevinst, og det er at min mand nu kan lokkes til at gå tur med mælkebøttefjerneren.

Vild med lyserød

Jeg er vild med lyserød, selvom jeg kan mærke at de blå farver bliver mere og mere integreret i haven.

Da jeg sidste sommer besøgte Nordjylland havde jeg lejlighed til at besøge Heides Planteskole i Thisted. Her købte jeg den skønne, sart lyserøde syren, Beauty of Moscow. Jeg fik at vide, at jeg ikke skulle regne med at den ville blomstre de første par år, så derfor var overraskelsen stor, da jeg forleden så dette.

Billedet til højre er taget i dag

Syrenen står i mit rent lyserøde bed. Dvs. helt rent endte det alligevel med IKKE at blive. Der har sneget sig 3 hvide anisisop ind samt violfrøstjerne "Hewitts Double", som jeg stadigvæk venter på - men ellers lyserødt.

Jeg er spændt på at se om det bliver for fimset med alt det lyserøde, men så er det prøvet, og så må jeg flytte rundt på planterne igen, igen til efteråret.

Sådan så bedet ud i sommeren 2012

Og nu bliver det så mere lyserødt!

Det bliver ikke mere frostvejr i dette forår - vel?

Hele udekøkkenet er fyldt op med både stauder og sommerblomster, der står til afhærdning, og nu er tålmodigheden altså ved at være opbrugt.

Der skal jo også laves mad :)

Der står også planter på gulvet, og på et bord står der endnu 3 bakker. Jeg syntes ellers jeg havde begrænset mig i år, men alligevel fylder det en del. Her må skrues, må der!

Hvornår kan man mon plante disse ud i bede og krukker? Er der nogle der er begyndt?

Det kan da vel ikke blive frostvejr mere - vel?

Af med dynen!

Og det er ikke min dyne, jeg taler om, selvom det forhåbentlig snart bliver aktuelt!

Nej, det er dynen på min Lavatera, det drejer sig om. Tre år i træk er det lykkedes mig at slå en eller flere ihjel, fordi jeg "glemte" at vinterdække. I efteråret besluttede jeg at det skulle være løgn, så den ene jeg har, blev dækket efter alle kunstens regler. Først fiberdug, så en masse visne blade, og til sidst en fletkuppel til at holde på bladene. Kuplen satte jeg fast med pløkker, så den ikke blæste væk.

I dag måtte jeg kigge, og se så lige her:

Den har overlevet! Nu er den blevet soigneret og klippet lidt, men til aften dækker jeg den til igen, dog kun med fiberdug. Det ville jo være ærgerligt hvis den frost, de har varslet i weekenden, ødelægger de fine, små skud.

Øvelse gør mester!

Jeg vil gerne være rigtig god til at tage billeder i "jordhøjde", så jeg har øvet mig lidt i dag.

"Nyd" billedet af mine erantis, for det er ikke hver dag I får gule blomster at se her på min blog - jeg tror faktisk det er første gang.

Måske et dumt spørgsmål, men plejer de at have disse rødlige aftegninger?

Så blev det gjort!

Hvor er det skønt at have overstået én af hadeopgaverne. I søndags fik vi vasket og støvsuget i væksthuset, og vinduerne blev pudset både ind- og udvendigt. Der blev samtidig ryddet op, så nu kan foråret bare komme an - vi er parate!

Der blev sat lidt hornvioler og perlehyacinter derud, men det store rykind af blomster må nok hellere vente lidt endnu.

Min Pixie har nu store knopper til trods for at jeg ikke har gjort noget særligt for at beskytte den gennem vinteren. Den har stået i væksthuset uden at være dækket af fiberdug eller andet - og jubii, den har overlevet! Kan efter sigende ikke tåle frost, men det er måske fordi den har stået tæt på muren, og den så har "suget" den lillebitte smule varme, der har været. Nu er den vandet op, og så venter jeg bare på det yndigste blomsterflor, og den skønneste duft.



Værre er det med mine dahlia - igen, igen. De er nu for tredje år rådnet for mig - et sørgeligt syn. Men som den ukuelige optimist jeg er, prøver jeg igen og igen! Jeg må nok sande at jeg må finde mig et dahliahotel til efteråret, for jeg måtte smide en meget stor knold af Stolze von Berlin ud - HULK!

Det store oliventræ har fået en stor underskål og er blevet vandet godt igennem også. Det skal ud på terrassen, når vejret bliver til det - engang :).

Skåne, Halland og Blekinge

... tager vi da gerne retur - og måske kan vi få Öland med!

Her op til påske har vi tilbragt 3 dejlige dage i Sverige med den fantastiske natur. Vi burde nok have ventet en måneds tid til alt var grønt, men det barske kan nu også have sin charme. Der var ikke så meget at kigge ned efter, men min fugletossede mand kigger jo også kun op, så han var glad. Desværre så vi ingen traner, skønt "nogle" påstod at de var der!

Vi havde 2 overnatninger i Kalmar, og første dag tog vi til den sydlige del af Öland. Her er landskabet, i hvert fald på denne årstid, meget barsk. I én af min mands fuglebøger står der: Langstrakte Öland er et af Nordens mest specielle områder. Især den flade sydlige del - alvaret - minder med sine gamle stengærder og lave bevoksning mest af alt om Centralasiens stepper. Jeg har aldrig været i Centralasien, men nu ved jeg hvordan der ser ud!

De har så utroligt mange sten i Sverige, og for en sten"narkoman" er der så mange dejlige stengærder, både på fastlandet og på Öland. Min mand mener det vil se fjollet ud (stilforvirring) med et stengærde i vores have, men man har da lov at drømme - og jeg har planer, som jeg ikke har indviet ham i endnu :).









Dagen efter tog vi så Ölands nordlige ende. Öland er 137 km lang, så det er nogle forholdsvis lange strækninger, men solen skinnede fra en skyfri himmel, så det var en fornøjelse.

Vi fik gået nogle lange ture, og fandt en dejlig plet med læ, og ærgrede os over at vi ikke havde taget madpakke med. Men ellers var det  hundehamrende koldt, så vi fik også leget "japanske turister".

Den sidste overnatning tog vi i Kristianstad, hvor vi bl.a. besøgte Vattenriket - et meget spændende sted, men igen; meget flottere når det er grønt.

Der er helt sikkert basis for en sommertur - og især Öland vil jeg gerne opleve igen.

OG SÅ IKKE ET ORD OM FORÅR!

Nu gider jeg snart ikke mere!

Nu er min landsdel også blevet sneramt- var ellers gået fri længe. Bevares, det har været koldt, men i går skinnede solen næsten hele dagen, og der var omkring 30 grader i væksthuset! ØV - hvor er jeg sur!

Der er dog lidt mere grøde i luften indendørs. Jeg købte for en måned siden en ægte laurbær, som står på et bord ved terrassedøren. Det bekommer den vel, for den gror som besat med disse dejlige, lysegrønne blade.

Måske man skulle overveje flæskesteg med hele svineriet. Vejret er i hvert fald til det.







Jeg glæder mig til at se denne lille fyr igen

Har I nogensinde set en løve med blomst bag øret? :)