I den sidste uge af vores ferie var vi i grusgraven og hente de sidste sten til vores sti rundt om væksthuset, og min mand knoklede på for at blive færdig til mine haveveninder kom på besøg i fredags.
Her er resultatet:
|
Stien er bredest her, fordi der skal være plads til krukker langs muren. |
|
I "flishelvedet" til venstre skal der plantes buksbomkugler og med hensyn til bedet til højre er jeg stadigvæk i tænkeboks.
PS: De hvide sten, der lyser op er nu udskiftet. |
På mine haveture, både til Jylland og Fyn i starten af juli og her forleden på Sjælland har jeg efterhånden fået samlet en del stauder sammen. Jeg ved endnu ikke hvor de alle skal plantes, men det er rart at have sin egen lille "planteskole".
|
Efteråret nærmer sig med nedfaldsæbler og blade på græsplænen. |
|
Så stor er den lyseblå yndighed blevet. Jeg håber jeg kan få knoldene til at overvintre. |
|
"Schuyler" er nu spiseklar - mums! |
Endnu er alt grønt og frodigt i haven, men snart begynder bladene at blive gule - og det var så den sommer!
Hej Lene,
SvarSletHvor ser det bare godt ud med den sti. Er den støbt i cement? Det bliver en dejlig efterårssyssel at finde plads til alle dine planter.
Hej Gitte,
SvarSletNej, stien er ikke støbt i beton. Den er lagt i grus og fuget med stenmel. Stenene ligger ret godt fast, når først stenmelet får nok væde, og det er jo ikke noget problem i øjeblikket :)
Det ser bare så flot ud, godt gået af manden :o)
SvarSletResten af billederne fra haven er også dejligt sensommer agtige, - og den sødeste kat du har.
Hvor har du fundet de skønne kasser med net? Formoder de er til at ryste kompost i...??
Hej Fru Friis,
SvarSletKasserne er fra Isabella Smith - for mange år siden! Jeg ved ikke rigtigt hvad den egentlige funktion er, måske til blomster, men jeg bruger dem af og til som et sold.
Neeeej hvor er de flotte dine stier :-D
SvarSletDejlige billeder, og skøn kat du har.
Ha´en fantastisk god dag.
Efterårs hilsen fra Marianne i Hvam.
flot..flot... tak for kikket..
SvarSletSÅ lækre sten-stier!! Mums!
SvarSletFlot, flot sti, der er gået mange sten til. Det bliver flot med buksbomkuglerne ved stien.
SvarSletSuper flotte stier.
SvarSletEr den lyseblå skønhed en Verbena rigida? Jeg har sået en lilla i år og jeg vidste ikke at de danner knolde der kan overvintre - tusinde tak for informationen :O)
Gode billeder.
SvarSletHvor er stien blevet flot.
Mange dejlige planter du har fået samlet. Altid rart med nye planter.
Hej Gitte H.
SvarSletJa, det er violjernurt - Verbena rigida "Polaris", som jeg såede her i foråret. På frøposen står der at den danner knolde som kan overvintres ligesom dahlia. Det bliver spændende om det lykkes. Jeg synes den er SÅ fin :)
whauuuuuu......Lene - det er da virkelig blevet flot - respekt til din mand for det flotte arbejde. Ja efteråret kommer snigende om vi har lyst eller ej - men skønt er det nu med de skiftende årstider vi har i vores verdensdel :0)
SvarSletVerbena rigida ser aldeles yndig ud - den må jeg vist kigge nærmere efter :0)
Knus Dorthe
Hvor er det bare nogle lækre stenstier, I har lavet. Gør du det selv, eller er i to om det? HAr ikek fulgt med den sidste tid, da jeg kun har sparsom tid foran pc, pga., mine dårlige øjne!
SvarSletHej Marianne,
SvarSletVi er normalt to om at lave stierne, men den store sti rundt om væksthuset har min mand lavet alene. Jeg har så til gengæld mest lavet den ved indgangen til væksthuset. Det er ret sjovt at lave.
Det er blevet helt vildt flot - meget charmerende. Hvor er I gode :-)
SvarSletHvor er det blevet pænt rundt om jeres væksthus :-)
SvarSletHei Lene
SvarSletFor en flott blogg du har:) Mye kjekt å se på og nyttig. Stiene var jo aldeles praktfulle, tenker at du må være glad for dem. Ideen din med Buksbom vil nok bli fantastisk til den flotte stien. Gleder meg til å se hva du bestemmer deg for på den andre siden. Spennende:):)
Hilsen Unni
Kære Lene
SvarSletDen sti sidder lige i skabet :-) I det hele taget var jeg begejstret for hele jeres have, da jeg var på besøg i sidste uge. Naturligvis er jeres pragtfulde orangeri lige til at besvime i ekstase over, men resten af haven og huset er faktisk meget seværdige! Jeg ærgrer mig over, at jeg ikke fik taget flere billeder, for der var mange stemningsfulde indslag.
Kæreste Lene:o)
SvarSletHVOR er det bare blevet flot med den pigstensbelægning. Det klæder i DEN grad havens og orangeriets stemning:o) RESPEKT!!!!!!
Skøn serie af stemningsmættede billeder, du viser. Ja, man kan ligefrem lugte sensommerstemningen gennem skærmen. Lækkert at du har et lille jomfrueligt stykke jord med bart, hvor du kan lege med planter og farver. Findes der noget skønnere end lidt ekstra plads til nye planter? Det skulle da lige være, at få dem skruet i jorden og opnå det dejlige resultat, man drømte hede drømme om.
Skøn mis, skønne nedfaldsæbler og skøn planteskole:o)
Ruskomsnuskvejrsknus fra din adoptivtante
Hold da op hvor ser det fedt ud !! - jeg glæder mig til at kigge med på sidelinien fremover :-)
SvarSletArj, hvor har i bare en helt igennem skøn og vidunderlig have! Sikke en drøm af en lækker have! Tak for kigget. Kigger forbi igen.
SvarSlet/Liv