søndag den 6. februar 2011

Havearbejde – endelig

Et par timer både lørdag og søndag er gået med at fjerne gamle blade, der lå som en kompakt ”kage” i bedene. Jeg har skrabet lidt i jorden og fundet guld i form af både erantis og vintergækker. Også juleroser og akelejer er i fuld sving.
Helleborus Niger - tror jeg nok!
Det er en nydelse at komme i gang igen derude. Så føler man for alvor at man lever.

Desværre kan jeg stadig mærke noget til mine tennisalbuer – trods både akupunktur og fysioterapi. Kan ikke rigtig finde ud af om jeg bør gå til fysioterapeuten igen (det gør jeg jo nok), men jeg vil ærligt talt hellere bruge pengene på nye planter.

Vi fik også fjernet bobleplast, tæpper og presenninger fra væksthussoklen.
Se venligst bort fra rodet - sådan er det jo, når man bygger.

Nu kan håndværkeren godt komme og sætte huset op. Han har lovet at komme i slutningen af næste uge, hvis det forholdsvis milde vejr holder. Kryds fingre for at det endelig lykkes!

11 kommentarer:

  1. Ska det bli ett växthus/uterum?
    Ni lär få vår mycket tidigare än oss, har inte sett några vårtecken ännu.
    Ha det så bra
    Mariana

    SvarSlet
  2. Ja, det er dejligt, endelig at kunne få øje på vintergækker og erantis i haven. Det er som eleksir for sjælen at komme i gang med havearbejdet igen, men jeg kan godt følge dig i din frustration over de fysiske skavanker. Jeg har måtte holde mig i ro 2 måneder p.g.a. en operation, og først nu kan jeg begynde at lave noget reelt arbejde, samtidig med at jeg skal passe på. Lidt af et dilemma.
    Ha' en god søndag aften.
    Ina
    http://annasplads.dk/

    SvarSlet
  3. Hej Mariana,
    Ja, det skal blive et væksthus på ca. 20 m2, som skal bruges til både planter og afslapning.
    Jeg glæder mig

    SvarSlet
  4. Hej Ina,
    Jeg håber du snart bliver fit for fight. Det er så frustrerende, når man gerne vil kunne en hel masse.

    SvarSlet
  5. Hvor skønt at se det pibler frem ;o)
    Held og lykke med dit væksthus

    SvarSlet
  6. Det bliver spændende at se dit væksthus :-)

    Hilsen Vivik

    SvarSlet
  7. Ja, jeg glæder mig også, men nu lover de jo dårligere vejr igen i slutningen af ugen, så vi må se. Jeg er ved at sprænges af utålmodighed.

    SvarSlet
  8. Kære Lene

    Du må da glæde dig som en gal til at få dit spritnye væksthus sat op fix og færdigt! Håber du vil knipse løs, så vi kan følge opførelsen.

    Vinteren er desværre langt fra slut, så vi må alle fortsat dyrke armchair gardening lidt endnu, selvom det pibler frem derude. Lidt kan man foretage sig, men vores utålmodighed kan nemt adstedkomme, at vi kommer for hurtigt i gang med både dit og dat :-)

    SvarSlet
  9. Kære Nette,

    Ja, det er nok vigtigt at vi ikke kommer for godt i gang :)
    Jeg var faktisk rimelig glad for at vi endnu ikke havde fået sat væksthuset op, for så havde jeg nok ikke haft en rolig nat med det stormvejr. Jeg har oliven og andre vækster på ferie i naboens udestue, men de skulle altså gerne snart hjem til mor.
    Jeg skal nok lægge billeder ud af hele projektet.
    Åh hvor bliver det skønt, når jeg skal i gang med at indrette og pynte op.

    SvarSlet
  10. Wouw!! Det bliver da et fantastisk væksthus, GODT jeg ikke lider af misundelse...!!! ;o))
    Jeg vil fluks føje dig på min læseliste, så jeg kan følge udviklingen.
    væksthilsner fra fru friis

    SvarSlet
  11. Av min arm - en tennisalbue gør ondt! Håber den bliver bedre til du skal til at indrette i dit spændende nye væksthus. Det vil jeg da gerne følge :-)
    Mange hilsner fra Susanne

    SvarSlet